Major John Smith skal sammen med seks udvalgte tiltvinge sig adgang til tyskernes uindtagelige Ørneborg i de bayerske alper. Her holdes en højtstående allieret officer fangen. Da to af Smith's mænd myrdes, tyder alt på, at der er en forræder med på holdet. Det lykkes Smith og en af mændene at trænge ind i Ørneborgen, men deres mission er mere kompliceret, end den ser ud til.

Om et ældre engelsk ægtepar der, p.g.a. den voksendepolitiske spænding i verden, bygger et beskyttelsesrum i deres hus. De regner naivt og optimistisk med at når de kunne klare 2. Verdenskrig, kan de sikkert også klare den tredie. De overlever da også det store brag, men intet fungerer og radioaktiviteten medfører at de får det dårligere og dårligere og de indser at denne krig er helt anderledes end den forrige.

D-dag er vel overstået, og de amerikanske tropper har situationen under kontrol. Menig Kelly fanger en tysk major, der afslører, at guld til en værdi af 16 millioner dollars befinder sig i en fransk bank bag fjendens linier. Under en tre dages orlov samler Kelly en lille gruppe af bindegale, men hårdføre soldater, der alle er fast besluttet på at få fingrene i de mange dejlige guldbarrer.

Det er 1943, og et commando-team sendes på en selvmordsmission mod en tysk befæstning i det græske øhav. Teamet er forfulgt af uheld fra landgangen på lodrette klippesider i orkan til tyskernes præcise viden om deres planer og indbyrdes had mellem de amerikanske, engelske og græske soldater. Men kaptajn Malloy presser sine mænd mod det umulige mål: at ødelægge de to tyske kæmpekanoner, som ellers vil udslette en engelsk flåde-eskadre på vej mod strædet ud for Navarone.

Filmen er en klassiker og handler om den ustabile kaptajn Queeg (Humphrey Bogart) og hans tumultagtige kommando over en gammel minestryger og dens hårdtprøvede besætning. Under dramatiske slag i høj sø under 2. Verdenskrig presser kaptajn Queegs disciplinære lederskab hans mandskab og hans vellidte næstkommanderende Lt. Maryk (Van Johnson) til bristepunktet. Queeg afgiver en række tvivlsomme ordrer, og Maryk konfronterer ham efter en befaling om, at skibet skal sætte kurs direkte mod en livsfarlig tyfon. Maryk fritager Queeg fra kommandoen i henhold til flådens regelsæt og tvinger derved besætningen til at begå mytteri. Da de vender tilbage fra deres togt, bliver Maryk stillet for krigsretten, og det bliver starten på en anspændt retssag, der afslører, hvordan det rent faktisk står til med Queeg.

Under 2. verdenskrig arbejder Faber i den britiske hær. Men i virkeligheden er han tysk spion, og han holder sig ikke tilbage fra at dræbe, hvis nogen kommer i vejen for hans planer eller bliver en trussel for hans dobbeltspil.

Anden Verdenskrig, 1944. Fire amerikanske soldater overlever med nød og næppe Malmédy-massakren og flygter ind i skoven. Her finder de den engelske soldat Oberon Winley, som besidder tophemmelige informationer, der ikke må falde i tyskernes hænder. Sammen må de nu uden proviant og meget få våben trodse alle odds og få afleveret informationerne til den allierede øverste kommando, men de frygter, at der er en nazisympatisør i gruppen.

I januar 1945 lægger det tyske passagerskib M/S Gustloff fra kaj i Gotenhafen i Tyskland. Trods hans mangel på erfaring er den unge kaptajn Hellmuth Kehding blevet tildelt kommandoen om bord på skibet, der fungerer som hospitalsskib for sårede soldater og - på netop denne rejse - som tilflugtssted for knap 9.000 tyskere på flugt fra den sovjetiske hær. Blandt de ombordværende er Lilli Simoneit, hendes 16-årige søn Kalli og den højgravide Marianne, der ligesom de tusindvis af andre passagerer håber, at skibet bliver deres redning fra Anden Verdenskrigs rædsler. Men kort efter at have forladt havnen rammes skibet af russiske torpedoer, og M/S Gustloff synker inden for en time.