Den afgående kriminalbetjent Sommerset og hans unge afløser Mills får i en amerikansk storby til opgave at efterforske et dødsfald. Det viser sig at være mord, og i de følgende dage findes nye ofre for sygelige overgreb. Det går op for betjentene, at en seriemorder opererer med bibelens syv dødssynder som skabelon for sine drab. I forsøget på at forhindre, at seriemorderen fuldbyrder sin mission, vikles betjentene ind i plottet.
Jeanne d'Arcs Lidelse og Død er baseret på protokollerne fra den rettergang, som i 1431 førte til Jeanne d’Arcs domfældelse for kætteri og henrettelse på bålet. Den månedlange proces er i filmen trængt sammen til et langt kortere forløb. Jeanne står alene mod en hel skare af præster og munke, der med en byge af spørgsmål prøver at presse hende til at indrømme, at hendes visioner ikke er sendt af Gud; men selv under trussel om tortur står hun fast. Hun er for syg til, at dommerne tør pine hende, men ved at true hende med at blive brændt på bålet får de hende til at skrive under på, at hendes visioner var falske. Hun fortryder dog snart, og hun bliver brændt levende. På tilskuerne virker hendes død som et martyrium, og folkemængden rejser sig til oprør mod undertrykkerne.
Irland i 60'erne. Margrets synd er, at hun bliver voldtaget af sin fætter, Bernadettes at hun er smuk og Roses at hun er ugift mor. De tre placeres mod deres vilje i et kloster og behandles som slaver. Reglerne i klostret er meget strenge, pigerne skal knokle 364 dage om året og udover det hårde arbejde bliver de sultet, pryglet og ydmyget på de værst tænkelige måder.
Frankrig år 1186. Den unge franske smed Balian bliver opsøgt af ridderen Godfrey, der fortæller, at han er Balians far. Sammen tager de til Jerusalem, hvor Godfrey har fået et stort landområde af kongen af Jerusalem. Da Godfrey dør, overtager Balian området og tjener kongen af Jerusalem, men katastrofen lurer i horisonten, da kongen er syg, og stridigheder mellem korsridderne er ved at sprænge den spinkle våbenhvile, som de kristne har med den frygtede arabiske leder Saladin.
Sharon er psykisk syg, og lægerne anbefaler indlæggelse på livstid. Det vil hendes mor Rose ikke høre tale om, så hun søger tilflugt i Silent Hil, en uhyggelig spøgelsesby, der altid er indhyllet i tåge og fuld af skumle væsner. Sharon bliver kidnappet og Rose beslutter at sætte hårdt mod hårdt i forsøget på at redde sin datter og komme en lurende ondskab til livs.
Dette er genfortællingen af den bibelske beretning om Jesus fra Nazareth, fra fødslen til himmelfarten.
Det amerikanske samfund er gennemsyret af religion. Millioner af amerikanere går rundt og venter på verdens undergang, og den kristne popkultur er blevet en milliardindustri. Måske er det denne åndelighed, der kommer til udtryk i forestillingen om den amerikanske drøm, men påvirker dommedagsvisionen også amerikansk udenrigspolitik? Fra alle hjørner af kristendommen i USA, fra brødkøerne til yogahold, fra små, ydmyge kirker til megakirkerne, fortæller en række religiøse og verdslige amerikanere om deres længsel efter trøst og mening i den moderne verden.