Chihiro og hendes forældre er på vej til deres nye hjem, men da hendes far forsøger med en genvej havner familien på en øde, mudret landevej. Som i et drømmesyn når de frem til en forladt forlystelsespark og en restaurant fyldt med mad, men uden gæster og personale. Mens forældrene kaster sig over maden, fornemmer Chihiro en fare og som mørket falder på oplever hun til sin skræk, at området er fyldt med ånder og hendes forældre forheksede. Snart får hun hjælp af den mystiske dreng Haku i et overdådigt eventyr fyldt med spænding, sjov og uhygge

Ashitaka bliver bidt af en dæmon og får en grim infektion. Derfor begiver han sig afsted for at finde guden Shishigami, der efter sigende kan helbrede ham. Undervejs oplever han den åbne konflikt mellem skovens gamle guder. Han er også vidne til minelandsbyens udnyttelser af jordens ressourcer. Ashitaka prøver at mægle, men uden større held.

Den tavse ranch-arbejder Ennis del Mar og den rodløse rodeocowboy Jack Twist bliver begge hyret af en ranch-ejer, der sender dem afsted til det majestætiske og ensomme Brokeback Mountain, hvor de skal vogte en stor fåreflok sommeren over. Her knytter de to mænd et stærkt kærlighedsbånd, men året er 1963, og i Ennis' og Jacks verden er der uskrevne, men ubrydelige regler, der bestemmer, hvordan mænd bør opføre sig. Ang Lees stærke fortælling modtog tre Oscars og vandt Venedig-festivalens Guldløve.