Chris Gardner har en drøm. Hans succes som sælger er begrænset. Han bliver forladt af sin kone, han bliver sparket ud af sin lejlighed, og - værst af alt - han skal samtidig sikre sin femårige søn en tålelig tilværelse. Alligevel kaster han sin ud i at gennemgå en ulønnet uddannelse som mægler, hvor han i konkurrence med tyve andre kandidater kan se frem til én og kun én stilling i firmaet bagefter. Mens han trofast møder op i sin habit på jobbet hver dag, overlever han, som han bedst kan med sin søn, sover på busstationer, på offentlige toiletter og - når de er heldige at få plads - på et herberg for hjemløse. Uden at lade det gå ud over sin søn satser Chris alt på at få sin drøm til at gå i opfyldelse.

Kate er en rig og snobbet parskøjteløber med en primadonna attitude, som gør, at ingen vil skøjte med hende. Doug er en arbejderklasse hockeyspiller med en skade, der får hans fremtid til at se sort ud. De to har intet til fælles udover drømmen om at nå OL. For at nå den drøm må de modvilligt slå pjalterne sammen, og der går ikke lang tid, før der opstår gnister mellem det umage par, der skøjter mod deres livs største chance. Chancen for medaljer og kærlighed.

En helt almindelig fyr, der er en dedikeret football fan, sætter alt ind for at udleve den ultimative drøm: nemlig at spille for sit favorit NFL-hold! Filmer er inspireret af historien om Vince Papale, en mand der mod alle odds, via en åben træning, klarede sig gennem cuttet og blev prof.

William H. Macy spiller den kronisk uheldige Bernie, der er ansat i et større kasino under ledelse af den hårde, men gammeldags, Shelly (Alec Baldwin). Bernies job er simpelt: Få folks held til at vende. Og hvordan gør han så det? Jo, han går bare forbi dem. Denne mand er ganske enkelt så uheldig, at han blot skal passere et bord, og alle spillerne vil pludselig få dårlige kort. Men en dag sker der noget forunderligt. Cocktail-servitricen Natalie (Maria Bello) får øjnene op for stakkels, evigt uheldige Bernie, og de har en affære. Pludselig vender Bernies held, og nu vinder alle, hver gang Bernie går forbi dem! Det er jo ikke just noget, Shelly bryder sig om...

Da den altid heldige Ashley Albright (Lindsay Lohan) møder den evigt uheldige Jake (Chris Pine) til et maskebal, og de forenes i et hedt, elektrificerende kys, sker der det forunderlige, at de bytter held og uheld. Pludselig går alt nu skævt for Ashley, mens Jake til gengæld får chancen for at realisere alle sine drømme. I sin jagt på at genvinde sit held indser Ashley, at det ikke er heldet i sig selv der betyder noget, men at det der virkelig tæller, er hvad man bruger det til. Og at uanset hvad, så kommer hun ikke uden om Jake.

Finansgeniet Sherman McCoy har succes, penge og en elskerinde. Fundamentet for hans liv begynder dog at smudre, da elskerinden kører en sort dreng over i Shermans bil. Sladderjournalisten Peter Fallow får nys om sagen, og så ruller skandalen. Der går ikke længe, inden alt fra politikere til prædikanter bruger Sherman som syndebuk.