"Milk" er den virkelige historie om bøsserettighedsforkæmperen, politikeren, ikonet, helten og fænomenet Harvey Milk. Hans liv ændrede historien, og hans mod ændrede mange menneskers liv. Harvey Milk var den første erklærede homoseksuelle politiker, der blev valgt til et offentligt embede i USA. Stedet var San Francisco og året var 1977 - Harvey Milk stod på randen af en ny tid og havde selv skabt et politisk gennembrud for homoseksuelles rettigheder og menneskerettigheder generelt. Kort tid efter valget blev Milk dræbt, skudt ned af en rival til embedet.

Nick Naylor (en uhyggeligt overbevisende Aaron Eckhart) er en charmerende debattør. Så god at han elegant tryner anti-rygerne live på prime time TV - selvom de stiller op med en døende, tobaks-kræftsyg teenager. Nick har nemlig valgt at bruge sine verbale trylleevner som talsmand for tobaksindustrien (regningerne skal jo betales, som han selv udtrykker det). Rigtigt/forkert betyder ingenting. Det drejer sig udelukkende om at vinde diskussionen. Men da en veldrejet kvindelig journalist (Katie Holmes) - med endnu mindre moral end Nick selv - fanger ham med bukserne nede, og lader ham smage på lidt af hans egen smagløse medicin, begynder Nick at overveje, om det nu også for enhver pris er værd at få ret..?

Stephen Fleming er en britisk politiker, som har vandret så længe i magtens og ægteskabets korridorer, at han helt har glemt kunsten virkelig at leve. Ved et cocktail party møder han Anna, en ung fransk kvinde. Hun er mystisk, dyster og spændende og så kender hun til kunsten at leve. Blikke udveksles, en telefonsamtale fyldt med løfter finder sted og et jordskælv af følelser og lyst raser igennem deres kroppe. Men snart forvandles deres passion til noget farligere - en besættelse så stærk, at den fortærer al form for forstand, hensyn og moral. Men prisen for Stephens utroskab bliver ualmindelig høj, for det er ikke kun hans hustru, han bedrager - men også sin egen søn. Anna og sønnen er nemlig forlovede....

Den unge skulptør Yo bliver kidnappet og hypnotiseret af den kinesiske kult "Sons of The Dragon" - han bliver deres perfekte snigmorder, som skånselsløst effektivt udrydder alle, der står i vejen for kulten - men selvom hans krop adlyder hans herrer, så matres hans følsomme kunstneriske sjæl over de handlinger, han begår: Hver gang han slår nogen ihjel, græder han - deraf navnet "Crying Freeman". Først da han bliver forelsket i en ung smuk jomfru, er han istand til at vriste sig fri af sine herrer - blot for at få den japanske yakuza på nakken i stedet.

To mænd og en kvinde findes myrdet i Gorky Park. Deres ansigter er ukendelige, så Arkady Renko's eneste spor i den makabre mordsag er den smukke Irina. Hun har i hvert fald kendt ét af ofrene og ligger måske inde med nøglen til mysteriet. Renko går, med hjælp fra en amerikansk politimand, i gang med efterforskningen. Selv om han ved, nogen mener, hemmeligheder kun kan sikres på én måde.

Den 19-årige newyorker-pige Daphne rejser til London finde sin far. Faren er en ærkebritisk politiker og ganske anderledes end hendes flippede mor, der er sangerinde. Så Daphne får en hård tid med at lære at begå sig i de højere britiske cirkler og lære sin far at kende.