Tom Cruise er Stef – en ung flot fyr med amerikansk fodbold som sin store lidenskab. Stefs højeste ønske er at blive så god en fodboldspiller, at det giver ham adgang til universitetet. Han vil gerne være ingeniør – men frem for alt vil han bare væk fra sin fødeby, hvor den lokale mine stort set er den eneste beskæftigelsesmulighed. Hans far og bror arbejder i minen, og alt ser ud til, at også Stefs fremtid ligger der. Men sådan skal det ikke være, hvis det skal gå efter Stefs hoved. Hans anden store lidenskab hedder Lisa. Både sammen og hver for sig kæmper de et brag af en kamp for at få deres drømme og ambitioner opfyldt, men møder naturligvis massiv modstand – bl.a. fra Stefs fodboldtræner.

De to bedste venner Mark og Gordon har lige fået at vide, at de er kommet ind på Harvards prestigefyldte juristlinje. Overlykkelig fortæller Mark de gode nyheder til sine stenrige forældre, som så giver ham en frygtelig besked: De har besluttet at lade Mark betale for sine studier selv! Panikslagen går han igennem skolens katalog for stipendier. Heldigvis finder han hurtigt et som passer ham. Der er bare et lille problem - ansøgeren skal være sort. Dette skal dog ikke forhindre ham i at opnå sine drømme!

Vi er på en af Saturns måner, hvor en lille bemandet operation sørger for at producere mad til Jordens sultne befolkning. Et par og udgør hele besætningen på denne fjerne rumstation. Men så dukker der pludselig en morderisk psykopat op med planer om at overtage kontrol med stationen og bygge en dræberrobot!

Lokummet Brænder er en overdådig amerikansk farce fyldt med absurd og respektløs humor. På Yellowstream University findes et såkaldt broderskabshus - Pi Kappa Delta - der er universitetets skræk. Beboerne er specialister i practical jokes og grove vittigheder, hvor absolut intet overlades til fantasien. Alt lige fra vanvittige pruttekonkurrencer til sanseløs druk og vilde orgier praktiseres åbenlyst i studenterhuset til stor irritation for stedets rektor. Men da de "låner" et konkurrerende broderskabs maskot, løber bægeret over, og alle kneb må tages i brug for at sikre drengenes videre eksistens på universitetet!