Ethan Hunt og hans IMF-team tager ud på deres farligste mission hidtil: at opspore et frygtindgydende, nyt våben, som truer hele menneskeheden, inden det havner i de forkerte hænder. Da kontrollen over fremtiden og verdens skæbne er på spil, og mørke kræfter fra Ethans fortid nærmer sig, begynder et dødeligt race hele verden rundt. Konfronteret med en mystisk, almægtig fjende tvinges Ethan til at indse, at intet kan være vigtigere end hans mission – ikke engang de mennesker, hvis liv han går allermest op i.

Året er 2022. Den ultimative løsning på volden i fængslerne er fundet: Absolom - fængslet uden flugtmuligheder, uden håb og uden nåde. Her er det ikke den stærkeste, som overlever, men den mest hensynsløse. I dette helvede lander kaptajn John Robbins-dømt for koldblodigt mord på sin overordnede. Han har tænkt sig at overleve øen, ingen overlever-og flygte fra fængslet, ingen flygter fra.

I det topsikrede fængsel Terminal Island har fængselsbetjentene fået den gode idé at bruge fangerne i en helt ny, dødbringende sport, det berygtede bilvæddeløb Death Race. Seere over hele kloden sidder klistret til skærmen for at følge de desperate fangers kamp på liv og død. Den tidligere speedwaykører Jensen Armes er dømt for et mord, han ikke har begået. Men han får et let valg: Deltag i løbet eller du slipper aldrig ud af fængslet.

Land of the Dead er et uhyggeligt billede af en moderne verden, hvor de levende døde strejfer omkring overalt, og de sidste levende forsøger at opretholde et normalt liv bag en befæstet bys mure. Men uden for byen er en hær af levende døde ved at samle sig, og imens er anarki ved at tage over inden for byens mure. Nu hvor byens overlevelse står på spil, skal en gruppe hårdføre lejesoldater forsøge at beskytte de levende fra en hær af døde.

Velkommen til fremtiden. Biologisk krigsførelse har gjort et voldsomt indhug i livet på Jorden. Los Angeles er en forblæst spøgelsesby, hvor Robert Neville i sin bil kører op og ned ad solbeskinnede gader i sin søgen efter forsyninger. Og sørger for at komme i skjul inden solnedgang, hvor de andre "indbyggere" kommer frem. Han bliver også en mand med en mission, da han møder Lisa, endnu en uinficeret overlevende - og bliver værge for nogle raske børn, der udgør menneskehedens sidste håb.

En mand tager over en tv-station og har en række af gidsler som en politisk platform til at vække menneskeheden, i stedet for penge.

Dr. Herbert West har siddet i fængsel de sidste 14 år for massakren på Miskatonic University. Hvor de fleste andre ville opgive deres videnskabelige eksperimenter i en lille celle, men ikke West. Han fortsætter med at vække døde til live, men i mangel af bedre materialer må han bruge rotter i stedet for mennesker. Da den unge doktor Howard får jobbet som fængselslæge beder han West om assistance. Inden længe begynder tingene at gå galt i fængslet.

Daniel vil forsvare sin titel fra turneringen, hvor han og Miyagi sidste år ydmygede træner Kreese og hans elever. Men denne gang vil Miyagi ikke hjælpe, så Daniel søger træning hos barske Terry, der i virkeligheden arbejder for Kreese og vil nedbryde Daniels moral og fysik. Da sagens sammenhæng bliver klar for Miyagi, vil han alligevel gerne hjælpe.

Efter 50 år med en sønderlemmende krigsførelse mellem Europa og Det Større Østlige Forbund, dannes det nye kontinent Eurasia. Der er ingen mulighed for ærefuld fred eller sejr. Planeten er blevet hærget af kemiske og biologiske våben samt endogså atomvåben, og hele den menneskelige race er nedslået og udmattet af krigen. Genetikeren Azuma skaber håb i form af en ”neocelle”. Menneskelige dele kan erstattes uden risiko for afstødning. Men naturen og videnskaben kommer i konflikt med hinanden, og der opstår en ny trussel, der tvinger hele den menneskelige race til at kæmpe en sidste kamp mod sin egen udslettelse.

Selvom Ashe er en stilfærdig motorcykel mekaniker bliver han mydet sammen med sin søn. Sådan kan det gå i fremtidens L.A., hvis man ser et mord. Men Ashe genopstår fra de døde med superkræfter, da en mystisk krave lander på hans grav. Og nu er det tid til hævn i den helt store og meget voldelige stil.

Efter at være blevet Metro Citys beskytter står Megamind pludselig overfor sin største prøve, da hans gamle hold af skurke pludselig truer byen.

Hvis du har et problem, er Barb Wire løsningen. Hun bruger et hvilket som helst våben - inklusive sin krop - for at få, hvad hun vil, og hun står ikke tilbage for nogen mand. Ikke før den dag Axel Hood kommer til byen. Han er på hemmelig mission, og Barb er den eneste, der kan få ham ud af byen i live. Men vil hun hjælpe den mand, der engang forrådte hende?