Nikolai er chauffør for en af Londons mest berygtede russiske mafiafamilier. Anna er jordemoder. Deres verdener kolliderer, da en russisk teenagepige dør efter at have født en lille pige. Teenagerens dagbog fører Anna til en restaurant, der ejes af Nikolais boss. Anna ønsker at opspore spædbarnets familie, men dermed bringer hun både sit eget og barnets liv i fare.
Mr. Grey er en krævende chef. Heldigvis er hans sekretær Lee en kvinde, der kan tilfredsstille hans krav. I første omgang som både effektiv og meget lydig medarbejder. Men snart krydser de to grænsen for et normalt chef/ansat forhold og vover sig ind i et avanceret sadomasochistisk forhold, hvor Mr. Grey med falkeøje slår ned på alle småfejl som den ellers perfekte Lee mere eller mindre ubevidst laver. Straffen falder prompte. Endelig har Lee fundet det job, hun aldrig har turdet drømme om. Ydmygende. Og dybt tilfredsstillende…
Sinbad møder den vansirede sultan, den smukke slavinde og den hashishrygende døgnigt som han sejler på eventyr efter skatten, der kan redde sultanens rige fra den onde Koura. Flotte stop-motion effekter af Ray Harryhausen, godt manuskript med vid og spænding af Brian Clemens og fremragende score af Miklos Rozsa, kort sagt: God gammeldags underholdning.
Globale temperaturstigninger har smeltet polernes indlandsis og der findes ikke længere en tør plet på jorden. Befolkningen lever i maritime samfund i flydende byer konstant truet af omstrejfende pirater på plyndringstogt. Civilisationen flyder uden mål og med, og de overlevende må sætte deres lid til en enkelt mand, kendt under navnet Mariner, der tager kampen op mod piraterne og deres skånselsløse leder.
Historien om fem teenagepiger, der danner et usandsynligt bånd efter at have slået en lærer, der har chikaneret dem seksuelt. De bygger et solidt venskab, men deres vilde måder begynder at komme ud af kontrol.
I slutningen af 1960’erne fik Vinnie og Suzette tilnavnet The Banger Sisters på grund af deres mere end kærlige omgang med alt, hvad der kunne krybe og gå af rockstjerner. To årtier senere har Vinnie skiftet navn til Lavinia og lever et respektabelt middelklasseliv, mens Suzette er stadigvæk til fest og ballade. Da Suzettes verden bryder sammen, opsøger hun sin gamle veninde for at søge hjælp. Det bliver begyndelsen til genforeningen af The Banger Sisters.
Det er dagen derpå. Vennerne Jesse & Chester har festet igennem – og lidt til. Nu vågner de, og ingen af dem kan huske, hvor de var henne og hvad de lavede i går – og heller ikke, hvor de har parkeret øsen. I køleskabet kan de se, at de et eller andet sted undervejs har vundet et helt års forbrug af dessertbudding, og snart opdager de også, at deres kærester er stiktossede på dem. Ikke alene har de to dum-petere efterladt pigernes hus i et syndigt rod, de har også glemt deres årsdag. De har husket at købe gaver til de udkårne, men… de ligger i den bil, de ikke kan finde.De to venner må nu i gang med at rekonstruere deres færden dagen før. Meget kan gå galt, og det gør det naturligvis. Det bliver en lang dag fyldt med mystiske hændelser og underlige sammentræf, og de er jagtet bytte, overalt hvor de viser sig…
Selvom Ashe er en stilfærdig motorcykel mekaniker bliver han mydet sammen med sin søn. Sådan kan det gå i fremtidens L.A., hvis man ser et mord. Men Ashe genopstår fra de døde med superkræfter, da en mystisk krave lander på hans grav. Og nu er det tid til hævn i den helt store og meget voldelige stil.
Vi er på en af Saturns måner, hvor en lille bemandet operation sørger for at producere mad til Jordens sultne befolkning. Et par og udgør hele besætningen på denne fjerne rumstation. Men så dukker der pludselig en morderisk psykopat op med planer om at overtage kontrol med stationen og bygge en dræberrobot!