Tre indianske brødre får hver tildelt et totemdyr. Oprørske Kenai bliver rimelig skuffet over at få bjørnen, der blandt andet har kærligheden som egenskab. Da Kenai prøver at dræbe en bjørn, bliver hans broder dræbt. Som straf forvandler guderne Kenai selv til en bjørn. Og nu er det ham, der er den jagede.

Et mageløst gyldent sværd, fastklemt i en stor sten, udgør en fristende udfordring for de stærkeste og modigste mænd i kongeriget. Den som kan trække sværdet ud af stenen bliver konge af England. Det er en spændende verden for drengen Arthur. Han har ingen anelse om hvilke utrolige oplevelser, der venter forude blandt hekse, ildspydende drager og troldmanden Merlin.

Romernes kejser Cæsar og egypternes dronning Kleopatra kan ikke helt enes om det egyptiske folks fortræffeligheder. De indgår et væddemål, hvor Kleopatras arkitekt, Linealis, skal designe et palads til Cæsar. Linealis er dog ikke i stand til at slå en lige streg og søger hjælp hos sin galliske ven, druiden Miraculix. Med hans trylledrik, Asterix' snilde og Obelix' råstyrke skal det nok gå alt sammen.

Året er 1866, stedet er England og dampmaskinen er godt i gang med at revolutionere samfundet. Drengen Eddie er opfinder som sin far og farfar, der begge er rejst væk for at arbejde på et hemmeligt projekt. En dag får Eddie en mystisk pakke fra sin farfar, og snart er drengen dybt involveret i et gigantisk kapløb om morgendagens teknologi.

På en katolsk skole møder en ny pige en gruppe teenagehekse, som bruger deres kræfter mod alle, der kommer på tværs – selv deres forældre.

En hel række fantastiske skuespillere får det til at slå gnister i denne komedie om nogle gamle skolekammerater, der mødes til en jubilæumsfest. Genforeningen fører til den ene overraskelse efter den anden.

I den lille fredelige landsby går livet sin vante gang. De 4 betjente, der er ansat ved den lokale politistation, hygger sig med kortspil på plejehjemmet, en pølse ved den lokal bod og sørger pligtopfyldende for, at bortløbne køer bliver fjernet fra torvet. Freden brydes, da en inspektør fra landpolitimesterstaben ankommer. Hun meddeler, at man på grund af nedskæringer har besluttet at lukke stationen. Antallet af forbrydelser i distriktet er så lavt, at man har skønnet, at der ikke er brug for lokalpolitiet. Med udsigt til at miste job, og ikke mindst titel og radiobil, tager landsbyens betjente meget utraditionelle metoder i brug for at legitimere stationens overlevelse. Landsbyen invaderes nu tilsyneladende af mystiske gangstere og hårdkogte terrorister, og der bliver mere end travlt på den lille politistation.

E.B. Whites elskede børneeventyr om grisen Wilbur, edderkoppen Charlotte og alle de andre beboere på gården er blevet filmatiseret af Gary Winick med rigtige dyr i rollerne (stort set) og Dakota Fanning i rollen som Fie, der også vil redde sin gris.

Tim Allen er tilbage i rollen som Julemanden, eller Scott Calvin som han egentlig hedder. I løbet af de sidste otte år er han blevet alles favorit, ikke mindst hos sine trofaste assistenter som synes han er den bedste Julemand nogensinde. Men ved den kommende jul begynder tingene at spidse til. Hans egen søn Charlie er kommet på årets liste over børn, der ikke har været artige. Desuden skal han finde den rigtige Fru Julemand og gifte sig før juleaften og gør han ikke det, er Julemanden at betragte som afskaffet.

Under en rumrejse bliver fire personer udsat for kosmisk stråling. Det viser sig at være held i uheld, da bestrålingen har givet dem superkræfter. De danner De Fantastiske 4, og gruppen får hurtigt kvalificeret modstand, da de forsøger at forpurre superskurkens Dr. Dooms planer. Som navnet antyder, er han ikke den mest forstående type.

Fire unge mænd, der hører til en overnaturlig arv er tvunget til at kæmpe en femte magt længe tænkt at være døde ud. En anden stor kraft, de skal slås med er jalousi og mistanke om, at truer med at rive dem fra hinanden.

Den nederdrægtige superskurk Shao-Kahn har opdaget en port mellem underverdenen og jorden. Kan han holde den åben i syv dage, er verdensherredømmet hans. Heldigvis får en gruppe hårdtslående helte nys om planerne og sætter alt ind på at stikke en kæp i hjulet for Shao-Kahn.