Maria er en noget uregerlig ung kvinde, der bliver guvernante for kaptajn von Trapp's syv moderløse børn. Børnene er blevet strengt opdraget af deres far, men langsomt vinder Maria dem for sig og lærer dem at synge. Selv den dybfrosne kaptajn lykkes det hende at tø op.

Robert Leffingwell, som USA's præsident har foreslået til posten som udenrigsminister, møder op for et udvalg i Senatet under ledelse af den idealistiske senator Brig Anderson, som skal afgøre, om han er den rette person til jobbet.

Kongen udnævner sin trofaste ven til Ærkebiskop af Canterbury og tror, at han via Beckets loyalitet vil få kontrol over kirken. Men Becket tager sine nye pligter meget alvorligt, og hans hengivenhed over for Gud bringer ham i direkte konflikt med staten og sin ven, kongen. Da Becket nu er blevet en torn i øjet på kongen, efterlyser denne nogen, der kan "befri ham for denne geskæftige præst".

1985. Opstanden mod Sydafrikas apartheid-styre vokser. Venstre-guerillaen ANC griber til våben, mens den fængslede Mandela opnår international status af ikon. Chefen for et britisk minefirma ønsker at hjælpe den politiske stabilitet på vej - naturligvis med det ene øje på profitten. Han sætter ANC's leder og en hvid anti-apartheid-forkæmper stævne på et engelsk landsted og får dem til at indlede en dialog.