Da Anders til sin fødselsdag får robothelten Buzz Lightyear i gave, skaber det forvirring på børneværelset. Anført af cowboysheriffen Woody har legetøjet indtil da levet under ordnede forhold, men med Buzz' entre føler Woody sin myndighed truet. To sheriffer i et børneværelse er ikke sagen, så Woody vælger en noget ufin måde at slippe af med sin rival. Det andet legetøj er ikke begejstret for træ-sheriffens diktatoriske selvrådighed, så de vender ham ryggen, og snart havner han i samme uheldige situation som Buzz: Langt borte fra værelset, vennerne og ikke mindst Anders.
Sultanens datter Jasmine vil ikke giftes med hvem som helst, så hun løber hjemmefra og falder for den gadesmarte Aladdin. Men sultanen onde rådgiver Jafar har planer om mere magt ved at gifte sig med Jasmine, så han gør alt for at lægge Alladin og Jamine forhindringer i vejen. Heldigvis har de et flyvende tæppe og en ånd i en flaske.
Da cowboydukken Woody forsøger at redde pivedyret Wheezy fra at blive solgt på loppemarked, bliver Woody selv kidnappet af en fanatisk legetøjssamler. Rumhelten Buzz Lightyear organiserer straks en storstilet redningsaktion.
Siden deres barndom har Jacques og Enzo konkurreret i at dykke længst og dybest, og som voksne fortsætter de denne dyst. Enzo er blevet verdensmester, Jacques arbejder i videnskabens tjeneste, men stadig er det ikke helt klart hvem af dem, der er den bedste. Og de føler begge, at spørgsmålet må opklares.
Melvin Udall er forfatter og sådan cirka det mest usympatiske menneske, der har betrådt denne jord. Han hader ALLE: Bøsser, gamle damer, hundehvalpe, negere og jøder med store næser. Begrebet ”politisk ukorrekt” blev opfundet for at beskrive mennesker som Melvin. Hver dag indtager han en kolesterolbombe af en morgenmad på en café, hvor kun én servitrice vil servere for ham – men også hende får han gjort godt gal i skralden! Så kommer genboen – der tilfældigvis er bøsse og hundeejer – på hospitalet, og der er ingen anden end Melvin til at tage sig af den lille ”tæppetisser”. Og snart begynder en lavine af ting at vælte ned over Melvin – og vende op og ned på hans liv. Om det bli´r bedre? Se selv hvis din mave kan tåle latterkramper.
Vincent McKenna (Bill Murray) er næppe Maggies (Melissa McCarthy) og hendes 12-årige søn Olivers drømmenabo. Han er krigsveteran, førtidspensionist og har et noget anderledes syn på livet. Da Oliver bliver låst ude, inviterer Vincent modvilligt naboknægten indenfor, mens han venter på sin mor. Hurtigt øjner Vincent chancen for at få klaret de ubetalte regninger og tilbyder at passe Oliver, mens Maggie er på arbejde. Men Vincent er en meget anderledes babysitter. I stedet for leg, tv og lektiehjælp byder eftermiddagene på gambling, sprut og besøg på den lokale stripbar, hvor Vincents russiske veninde, Daka (Naomi Watts), forsøger at gennemføre sin poledancerutine trods sin gravide mave. Mon ikke Vincent kan lære Oliver en ting eller to om at være ung mand i en barsk verden?
Annie er journalist og lige blevet forlovet med Walter. Ikke desto mindre rejser hun til Seattle for at møde Sam, efter Sams søn i national radio har fortalt om hans kones død, og hvordan han har brug for en ny kvinde i sit liv. Annie beslutter at den kvinde godt kunne være hende - lige indtil hun møder Sam