FBI-kvinden Clarice Starling må i sin jagt på en seriemorder søge hjælp hos en virkelig ekspert. Hun får tildelt audiens hos Hannibal the Cannibal. Han er ikke særlig samarbejdsvillig, men hendes besøg i fængslet er en velkommen mulighed for lidt intellektuelt stimulerende samvær. Så han leder hende på sporet af massemorderen, og snart må Clarice se sine værste mareridt levendegjort.
Angela studerer på universitetet i Madrid, hvor hun er ved at skrive en afhandling om vold på film. Angela's vejleder, Professor Figueroa, tilbyder at finde nogle ekstremt voldelige film frem. Ved et tilfælde, finder han nogle videokassetter i et kælderrum. Han tager én med op i fremvisningsrummet og sætter den i videomaskinen. Angela finder ham død næste morgen...
I det moderne London har en sexforbryder, kendt som Slipsemorderen, sat politiet i alarmberedskab, og på typisk Hitchcock-facon fører politiets spor til en uskyldig mand, som nu må prøve at undslippe politiet og bevise sin uskyld ved at finde den rigtige morder. Jon Finch, Alec McCowen og Barry Foster har hovedrollerne i en helt igennem britisk rollebesætning i denne thriller, hvor spændingsscener veksler med øjeblikke med Hitchcocks karakteristiske sorte humor. Filmmanuskriptet er skrevet af Anthony Shaffer.
På overfladen virker Leslie Vernon som en ganske almindelig fyr. Han er født og opvokset i den lille by Glen Echo og han er en flink fyr. Leslie har mål og ambitioner og planlægger at udrette noget med sit liv... at følge i fodsporene på sine store helte Freddy Krueger, Michael Myers og Jason Voorhees for at blive den næste berømte psykopatiske massemorder. Som den sande selviscenesættende person han er, giver Leslie filmskaberen Taylor Gentry og hendes filmhold adgang til sit liv, mens han planlægger og udfører sine bestialske gerninger i sin søvnige hjemby.
En 12-årig pige findes brutalt myrdet og mishandlet. En tilståelse, der absolut ikke er efter bogen, aftvinges i løbet af 22 timer med lidt russisk roulette krydret med almindelige voldelige midler. Juraprofessor Paul Armstrong plæderer for afskaffelse af dødsstraffen. Han begynder at afdække sagen flere og flere løse ender dukker op.
FBI-agent Jennifer Marsh er ekspert i cyberkriminalitet og sidder sikkert bag skærmen. Det ændrer sig, da en seriemorder åbner en hjemmeside, hvor man kan se hans ofre blive dræbt. Antallet af besøg på siden afgør hvor lang tid de stakkels mennesker får lov at leve. Jennifer bliver sat i spidsen for jagten på psykopaten, og det viser sig at blive en væsentlig farligere opgave end FBI-agenten er vant til.
En humoristisk fortælling om en alkoholisk lejemorder der bliver sendt på afvænning, hvor han falder for den sexede leder.
FBI agenten Thomas Mackelway (Aaron Eckhart) bliver forflyttet til Albuquerque efter under en anholdelse at have mishandlet seriemorderen Starkey, som derpå går fri. Der går dog ikke lang tid, før Thomas får sin første opgave, da liget af Starkey bliver fundet. Mordet kan linkes til to andre tilsyneladende tilfældige mord, og Thomas må arbejde sammen med sin tidligere kollega og kæreste Fran (Carrie-Anne Moss) for at løse gåden. Under efterforskningen støder de på den synske, tidligere FBI agent O'Ryan (Ben Kingsley), der véd mere om sagen, end han vil være ved.
Han er sammensat af cirka 200 personligheder - alle som en berygtede mordere. Han er Sid 6.7 - en virtual reality-skabing, skabt til at sætte politiet i Los Angeles på prøve. Men Sid leger ikke længere. Han er undsluppet cyberspace. Og hvis du tror, Sid er uovervindelig i en verden af bits og bytes, så vent til du ser, hvad han har at byde en verden af kød og blod. Kun en mand kan jage ham: Lt. Parker Barnes.
1988, Valentine's Day, dans på skolen. Den spinkle, nørdede Jeremy Melton byder optimistisk forskellige piger op til dans, men bliver mødt med den ene modbydelige afvisning efter den anden. Børn (især tøser!) kan være onde... Spring til 2001, og Valentine's Day er lige om hjørnet. Pigerne er blevet voksne og stadig bedste veninder. En efter én modtager de særlige valentine's cards - som en forvarsel på deres snarlige død. Jeremy Melton er tilbage og ude efter hævn! Eller er det nu også Jeremy Melton?
Viceadvokaten David Corelli har fået tildelt en bestialsk mordsag. En sag, der fører gennem magtens korridorer - helt ind til den californiske guvernørs kontor. Men det er også en sag, der bliver stadig mere personlig for den ambitiøse vicestatsadvokat. Det hjælper heller ikke at Corellis gode ven Matts sexede kone Trina er uden hæmninger og i stand til hvad som helst - måske endda mord.