Slagteren Marty er 34 år og bor i Bronx sammen med sin mor. Han er en venlig, men lidt akavet mand, der konstant bliver opfordret til at blive gift. Han har selv affundet sig med situationen, men overtales af sin insisterende mor til at gå til dans, og der træffer han Clara, der også er ensom og ude på et sidespor i livet.

I 1932 vender aktivisten Jimmy Gralton hjem til Irland fra USA. Han beslutter at genåbne sin gamle dansehal - et folkeligt hus, hvor ungdommen kan lære, diskutere og feste. Men den katolske kirke bryder sig ikke om dans og diskussion. Den fik Jimmy deporteret for ti år siden, og nu sætter den selvgode fader Sheridan alt ind på at lukke hans populære fristed én gang for alle.

Julia Lambert er en tiljublet teaterdiva, men hun er begyndt at kede sig både i sit ægteskab og på scenen. Julia er moden til et eventyr og falder med et brag for den unge amerikaner Tom. Men da hun opdager, at Tom har forelsket sig i en ung skuespillerinde, som han forsøger at promovere på Julias bekostning, planlægger hun en grusom hævn.

Madeas er efter en domstolsafgørelse lige blevet tilkendt myndigheden over den oprørske Nikki, der er løbet hjemmefra. Hendes niecer Lisa og Vanessa har problemer med deres privatliv, og så skal hun oven i købet nå at organisere en familiefest.

Joe Coughlin er søn af en politimand. Under 1920'ernes forbudstid bryder han med sin opvækst for at blive en stor kanon i Bostons forbrydersyndikat. Men selv underverdenens gangstere lever efter et moralsk kodeks, som man ikke overtræder uden at betale en høj pris. Da Joe møder kvinden Graciella, der er kæreste med en mafioso, træffer han en beslutning, der vil forandre hans liv for altid.

Teenageren Holly Hamilton er godt træt af at skulle flytte, hver gang hendes ugifte mor Jean ryger ind i en krise i et af sine utallige parforhold. Derfor udtænker Holly den perfekte plan om den perfekte mand - hun opfinder en hemmelig beundrer, så hendes mor kan komme på andre tanker. Men da det virtuelle forhold udvikler sig, bliver Holly nødt til at fremvise bejleren og låner til det formål sin vens charmerende og flotte onkel. Tingene udvikler sig, og Holly må ty til mere og mere desperate metoder for at gennemføre sin plan og beskytte sin mors nyfundne lykke. Men hvad nu, hvis hendes mor i mellemtiden går glip af den rigtige "perfekte mand"?