Otteårige Kevin's familie glemmer ham, da de drøner af sted på juleferie. Nu er Kevin helt alene hjemme, men pludselig får han uventet besøg. To klodsede indbrudstyve forsøger nemlig at bryde ind i huset, men Kevin er ikke tabt bag en vogn, og han begynder at tilrigge en lang række ubehagelige overraskelser til de uheldige tyve.

Kaos-knægten Kevin er på vej på juleferie med sin familie, men kommer til at tage det forkerte fly. Kevin havner i New York - og bruger fars kreditkort til at tjekke ind på et fint hotel. Snart støder han på et par gamle bekendte. Nemlig indbrudstyvene Harry og Marv - og de bliver ikke glade for gensynet med Kevin og de mange smarte, men ubehagelige overraskelser, han har i ærmet.

Tag med på en spændende og fartfyldt rejse når Budderball, B-Dawg, Rosebud, Buddha og Mudbud tager afsted til det magiske Nordpolen. Julehundens søn, Julehvalpen glemmer julens budskab, og så må hvalpene minde ham om, at det vigtige ikke er hvad man får, men hvad man giver. Disneys uimodståelige hvalpe er tilbage i et helt nyt og hjerteligt juleeventyr du ikke bør gå glip af! Jule-Buddies: Jagten på Julehunden er en herlig historie med den helt rigtige julestemning, der lyser op midt i vintermørket.

Rensdyrungen Niko har det ikke nemt! Hans far var et af verdens mest berømte rensdyr fra julemandens fabelagtige flyvende rensdyrspand… Men Niko selv kan ikke engang flyve! Med glubske ulve i hælene og flyveegernet Julius som trofast følgesvend, tager Niko ud på en næsten umulig mission for at finde sin far og lære kunsten at flyve som et rigtigt julerensdyr! Et snedækket juleeventyr med masser af varme!