Sam Lowry er teknokrat i et futuristisk samfund præget at bureaukrati og stilstand. Mens han sidder i de endeløse rutiner drømmer han om at gro vinger og flyve sammen med den perfekte kvinde. I et spagfærdigt oprør mod systemet bestemmer Lowry sig for at omgøre arrestationen af en undergrunds-VVS-mand ved navn Harry Tuttle. Under arbejdet møder han rent faktisk sine drømmes kvinde, men nu har regeringen ham mistænkt for at stå bag en række bombninger i byen. Lowrys liv, der før var så sikkert, er pludselig i overhængende fare – men det er bestemt ikke kedeligt.

Pensionisterne Max og John har ligget i nabokrig i årtier. Engang var de bedste venner men nu bruger de tiden på at genere hinanden med ondskabsfulde practical jokes. Og stemningen bliver bestemt ikke varmere, da den sexede Ariel flytter til nabolaget og begynder at flirte med dem begge to. Max og John indleder en indædt kamp om Ariels opmærksomhed

Med baggrund i legenden om, at julemanden på juledag giver dyrene evnen til at tale, skal vi følge Annabelle, en lille kalv, der er født juleaften og Billy en 7-årig dreng fra en gård. Billy, der bor på gården sammen med sin excentriske men kloge bedstefar, har mistet stemmen efter en brand i stalden. Julemanden giver Billy Annabelle i julegave og der udvikler sig hurtigt et vidunderligt venskab mellem de to. Annabelle passer ikke rigtigt sammen med de andre køer og Billy er anderledes end de andre børn men sammen er de stærke og kan klare både farlige situationer og bøllerne fra nabogården. Udover problemerne med bøllerne og deres grådige far, er der Billys rige tante Agnes, der vil fjerne ham fra gården til hans eget bedste. Se om Billy får sin stemme igen og kan blive på gården og se om Annabelle får sit store ønske opfyldt.

Ægteparret Luther og Nora Krank er kendt i hele lokalområdet for deres fantasifulde juleudsmykning. Men da deres datter en jul er bortrejst, og Luther finder en rejse til Caribien, beslutter de sig for at droppe juleræset. Dette bliver dog ikke godt modtaget af naboerne, og da deres datter i sidste øjeblik fortæller, at hun alligevel kommer hjem til jul, må Luther og Nora handle hurtigt for at redde julefreden.

Søskendeparret Ethan og Hallie (Ethan Embry og Thora Birch) har kun ét ønske til jul: at deres skilte forældre Catherine og Michael (Harley Jane Kozak og Jamey Sheridan) må finde sammen igen. Catherine kommer sammen med en fyr, som ingen kan holde ud. Michael har med stor succes åbnet en café, men han savner Catherine. Børnene udtænker en snedig plan til at få bragt forældrene sammen, og de får hjælp hertil fra selveste julemanden (Leslie Nielsen).