Ethan Hunt og hans IMF-team tager ud på deres farligste mission hidtil: at opspore et frygtindgydende, nyt våben, som truer hele menneskeheden, inden det havner i de forkerte hænder. Da kontrollen over fremtiden og verdens skæbne er på spil, og mørke kræfter fra Ethans fortid nærmer sig, begynder et dødeligt race hele verden rundt. Konfronteret med en mystisk, almægtig fjende tvinges Ethan til at indse, at intet kan være vigtigere end hans mission – ikke engang de mennesker, hvis liv han går allermest op i.
Teenageren Marty McFly må rejse tilbage i tiden til det vilde vesten for at redde dr. Brown fra at blive skudt i ryggen. Spørgsmålet er bare, hvordan de to venner kan vende tilbage til nutiden, når deres tidsmaskine mangler benzin - et brændstof, som endnu ikke er opfundet i 1885. Desuden kommer dr. Brown's forelskelse i lærerinden Clara også lidt på tværs af rejseplanerne.
Chuck Barris drømmer om at slå igennem som tv-producer. Han går bare og venter på, at den ultimative idé til et tv-show skal komme til ham. Det eneste, han har på hjernen ud over sin kommende tv-karriere, er kvinder og sex. Af uforståelige årsager lykkes det ham faktisk at nedlægge den ene kvinde efter den anden. Uforståeligt, fordi han for os, publikummet til filmen, virker alt andet end charmerende, og man kan ikke ligefrem påstå, han er køn. Filmen dvæler lidt ved en påstand om, at de her kvinder måske netop falder for Chuck, fordi de kan mærke, at han engang vil få stor succes. Da det endelig sker, at Chuck er ved at bryde igennem inden for tv-branchen, bliver han opsøgt af en agent fra CIA, som er overbevist om, at Chuck ville kunne tjene sit land ultimativt ved at blive agent for CIA. Først for sent indser Chuck, at han er blevet rekrutteret som lejemorder, og nu er der ingen udvej - han må leve et dobbeltliv som kendt tv-producer og hemmelig agent.
Meget farverig filmatisering af Jules Vernes roman, hvor alt hvad der kan krybe og kravle i Hollywood medvirker. Selv de helt små roller er besat af kendte skuespillere, f.eks. en skibssteward spilles af Peter Lorre. Shirley MacLaine, som indisk prinsesse der nær er ved at blive offer for brudebrænding, er vældig sød, men hun ser ikke særlig indisk ud! Festlig og morsom rejse med fortrinligt score af Victor Young. John Carradine er sjov som kavallerioberst i det vilde vesten. Fornøjelig familieunderholdning.
Computerhackeren Stanley har netop tilbragt 2 år i fængsel og bor i en skurvogn. Han har forbud mod at arbejde med computere og må heller ikke være sammen med sin datter. Den smukke Ginger overtaler ham imidlertid til at arbejde for et hemmelig organisation ledet af Gabriel, en spion, hvis loyalitet fortaber sig i det dunkle. Inden længe erfarer Stanley, at intet er, som det ser ud til at være, og at han blot er en brik ikke i uhyggeligt og uigennemskueligt spil.
Nervepirrende spænding og genialt plot af Frederick Forsyth, forfatteren til bl.a. ”Sjakalen” om en djævelsk russisk plan, der skal få England til at melde sig ud af Nato og smide amerikanerne på porten. Af mange betragtet som den bedste spionhistorie nogensinde…
I stedet for at blive henrettet for et politimord hun har begået, vågner Maggie op i en hemmelig underjordisk træningslejr. Her får hun valget mellem at gå igennem en uddannelse som lejemorder eller virkelig blive henrettet. Ikke overraskende vælger hun det første. Efter nogle år er hun færdig og kommer ud i den virkelige verden. Men det er ikke nemt at leve et normalt liv, når ens arbejde er at dræbe uden nåde.
Betty er en sød, lille hausfrau, hvis største glæde i livet er at følge sin yndlingssoap A Reason to Love om den underskønne Dr. David Ravell og hans mange problemer med kærligheden. Så da hendes tumpede mand en dag bliver bøffet for øjnene af hende, slår det klik for hende, og hun tror pludselig, at hun er Nurse Betty, og at hun bare må og skal ud og finde sit livs kærlighed, Dr. Ravell. En morsom idé, som bliver kørt helt ud og med et overraskende tilfredsstillende resultat til følge oven i købet. Samtidig med Bettys historie følger vi også de to lejemorderes jagt på vidnet til deres forbrydelse, og det er en ligeledes vellykket historie om den erfarne morders oplæring af den nye grønskolling. “Two in the head, so you know they’re dead!” og slige visdomsord kan man lappe i sig i den anledning.
Al Simmons er en led lejemorder, der bliver dræbt og kommer i helvede. Surt, men Simmons bliver tilbudt at vende tilbage til jorden som Spawn, for at hjælpe andre på vej mod den evige fortabelse. Det lyder fint for Simmons, der øjner en chance for at hævne sig på sine mordere.
Jack Cole er special agent. Han sættes ind på de vanskeligste kriminalsager. Han arbejder alene og er kendt for sine utraditionelle metoder. Så det er mere af nødvendighed end af lyst, at Politiet i L.A. tilkalder Cole fra New York i forbindelse med en række makabre mord. Cole får en lokal partner, Jim Campbell, som bestemt ikke er glad for sin nye makker. Senere opdager Cole, at et af ofrene er hans eks-kone, og at han samtidig er mistænkt som gerningsmanden - så er det tid til at tage andre metoder i brug...
Superstar Eddie Murphy ( The Nutty Professor) slår sig sammen med Owen Wilson (Zoolander, Behind Enemy Lines) på et hyldende morsomt og action-spækket projekt. Famke Janssen (X-Men, GoldenEye) er en ultra-sexet hemmelig agent. Et superkraftigt eksperimental-spionfly bliver stjålet af en ondsindet våbenhandler og skal snart afleveres til internationale terrorister. Den amerikanske regering indkalder den egoistiske boksestjerne (Murphy) til at slutte sig til en rar specialagent (Wilson) på en farlig og tophemmelig opgave for at skaffe flyet tilbage. Forsynet med en masse high tech-dimser og en god portion frækhed kan dette ultimativt umage par måske redde verden - hvis de altså kan enes.
Den onde oliemagnat Michael Jennings vil gøre alt for at åbne et raffinaderi på isen i Alaska inden retten til landet går tilbage til de lokale eskimoer. Som modtræk hyrer eskimoerne Forrest Taft, der får til opgave at forhindre byggeriet med de midler, han måtte vurdere nødvendige. De midler viser sig at være tørre tæsk, varmt bly og dynamit.
Forhandlinger om olie mellem Storbritanien og en fiktiv nation i mellemøsten falder igennem, og for at tvinge nationen tilbage til forhandlingsbordet beslutter briterne sig for at kidnappe deres prins. Amerikaneren David Frazer bliver sendt afsted på denne mission, selvom han ikke helt er med på ideen. Han finder hurtigt ud af, at der er flere folk, der er interesserede i af snuppe prinsen, og snart er alle viklet ind i en kompliceret sag, hvor det bliver sværere og svære at gennemskue hvem, der forsøger at snyde hvem og hvorfor!
I spion- og lejemorderkredse verserer rygtet om, at et nyt våben er dukket op - et våben der injicerer en mikroskopisk giftladning i offeret og denne ladning kan ligge i dvale indtil lejemorderen vælger at aktivere den. I den frådende jagt på dette nye high-tech våben, har kun to agenter snilden og styrken til at lykkes. Den ene kendes kun ved navnet Sever - den anden er den tidligere FBI-agent Jeremiah Ecks. Sever er i sig selv det ultimative våben - trænet til perfektion og iskold. Ecks er intelligent og beslutsom, men havde egentlig sagt stop. Ecks slæber nemlig rundt på en personlig tragedie. Han brød med FBI, dengang hans kone ved et uheld blev dræbt i en eksplosion, han stadig bebrejder sig selv. Men Ecks lokkes tilbage af sin tidligere læremester og i kampen mod Sever kan der kun være en der står op, når røgen har lagt sig.