Selv om Stanley Kramers stort anlagte drama om de allieredes retsopgør med nazisternes ledere efter Anden Verdenskrig synes at høre en fjern fortid til, så er filmen ikke mindre dramatisk eller spændende af den grund. Og så er den tilmed utrolig velspillet. Især af Maximilian Schell og Richard Widmark som processens forsvarer og anklager, men også af Burt Lancaster, der får et menneske ud af sin rolle som en dybt medansvarlig, men angrende medløber.

Jeanne d'Arcs Lidelse og Død er baseret på protokollerne fra den rettergang, som i 1431 førte til Jeanne d’Arcs domfældelse for kætteri og henrettelse på bålet. Den månedlange proces er i filmen trængt sammen til et langt kortere forløb. Jeanne står alene mod en hel skare af præster og munke, der med en byge af spørgsmål prøver at presse hende til at indrømme, at hendes visioner ikke er sendt af Gud; men selv under trussel om tortur står hun fast. Hun er for syg til, at dommerne tør pine hende, men ved at true hende med at blive brændt på bålet får de hende til at skrive under på, at hendes visioner var falske. Hun fortryder dog snart, og hun bliver brændt levende. På tilskuerne virker hendes død som et martyrium, og folkemængden rejser sig til oprør mod undertrykkerne.

På Jesu tid bliver den jødiske prins Ben-Hur udsat for falske anklager og sendt til galejerne, mens hans mor og søster kommer i fængsel. Under et søslag redder Ben-Hur kaptajnens liv og adopteres af ham som en søn. Årene går, og Ben-Hur bliver en dreven deltager i hestevæddeløb. Men trods sit nye liv har han ikke opgivet at finde sin familie og få hævn over arkitekterne bag anklagerne.

Drabet på præsident Kennedy står stadig som en af det 20. århundredes mest chokerende begivenheder, og den fulde sammenhæng står endnu ikke klart. Kevin Costner spiller juristen Jim Garrison, som begynder at udforske drabet og udvikler en teori om en sammensværgelse, der peger på højrekræfter i det amerikanske samfund som bagmænd for ugerningen.

Et fordybende kig på den visionære amerikanske jazztrompetist Miles Davis' (1926-1991) begivenhedsrige liv og strålende kunstneriske karriere.

I en bog beskylder historikeren Deborah E. Lipstadt den kontroversielle forfatter David Irving for at være holocaustbenægter. Til Lipstadt's store overraskelse reagerer Irving ved at sagsøge hende for injurier. Lipstadt tager handsken op, og sammen med sine advokater møder hun op i retten for at bevise, at det er hævet over enhver tvivl, at holocaust fandt sted.

I september 1978 blev det 13-årige avisbud, Carl Bridgewater, skudt på nært hold på en gård, der lå på hans avisrute. Ambulanceføreren Bert Spencer blev efterforsket i forbindelse med mordet, men efter arrestationen af fire mænd, der havde udført flere væbnede røverier, mistede politiet interessen for ham. Også selv om han mindre end et år efter blev dømt for et lignende mord på en landmand. Tyve år senere vandt de fire røvere en appelsag, og dermed er mordet på Carl stadig uopklaret. Kriminologen David Wilson undersøger bevismaterialet omkring mordet og konfronterer i en række opsigtsvækkende samtaler Bert Spencer om sine opdagelser.