De voksne søskende Wendy og Jon har ikke den fjerneste lyst til at blive mindet om deres problematiske opvækst. Så det passer dem temmelig dårligt, da de får at vide, at deres far er ved at blive dement. De to neurotiske søskende tvinges til at bo under samme tag for første gang siden deres barndom. Og tage sig af den far, som de har frygtet og undgået i så mange år.

Depressionen har nået Kit Kittredges hjem. Hendes far er blevet arbejdsløs, og de bliver tvunget til at tage imod lejere for at kunne beholde huset. Kits nye ven, Will, beskyldes for en række tyverier. Sammen prøver de at finde de skyldige.

Den mystiske enspænder Lone Man (Isaach De Bankolé) arbejder på en opgave uden for lovens rammer. Han stoler ikke på nogen, og hans formål bliver ikke umiddelbart klarlagt. Filmen foregår i nutidens Spanien - både i byen og på landet.

Steven er helt normal af statur. Derfor har han endnu ikke indviet kæresten Carol i en lille hemmelighed: mange i hans familie er dværge. Men det bliver han tvunget til, da Carol glædestrålende meddeler, at hun er gravid. Stevens første reaktion er at forlange en abort. Svaret er et rungende og indædt NEJ! Carol ønsker at føde sit barn – på trods af den store risiko for, at det kan blive en dværg. Som research går Carol i gang med at lære Stevens mindre familiemedlemmer at kende – bl. a. hans charmerede lille tvillingebror, Rolfe. Først bliver hun fascineret. Så bliver hun smask-hamrende-lyserød-sky forelsket. En ret stor udfordring, situationen taget i betragtning.