Det gamle søskendepar Marilla & Matthew Cuthbert (Colleen Dewhurst & Richard Farnsworth) på Grønnebakken vil adoptere en dreng, for de har brug for hjælp på gården. Men en dag står Anne (Megan Follows) foran døren. Det kommer helt bag på dem. De har bestemt ikke bestilt en pige, men Anne er svær at komme udenom. Hun har fuld fart på, snakker uafbrudt, drømmer og glemmer tit alt omkring sig. Anne får hurtigt vendt op og ned på det stille liv på Grønnebakken...

Snemanden Sam fortæller os historien om et ungt rensdyr med en rød tud. Han er blevet udstødt af de andre rensdyr. Han bliver venner med Hermey, en nisse der gerne vil være tandlæge, og Yukon Cornelius, en guldgraver. De render ind i den afskyelige snemand, og finder en hel ø med defekt legetøj. Rudolf lover at han vil prøve at få Julemanden til at hjælpe legetøjet. Juleaften tager han til Nordpolen for at finde Julemanden. Julemanden skal ud med alle julegaverne, men han kan ikke komme af sted pga. tåge. Men da Julemanden ser Rudolf, får han en lys ide ...

I et dystert, dunkelt hus bor Gru. Og Gru er en grusom type. Han er så grusom, at han har udtænkt en plan, som vil chokere hele verden: Han vil stjæle månen. Intet kan stoppe Gru, for han bruger både krympestråler, frysestråler og tungt armerede køretøjer og luftfartøjer til at rydde eventuelle modstandere af vejen. Men så møder han de tre forældreløse piger Agnes, Edith og Margo. Og de synes ganske overraskende, at Gru har faderpotentiale.

Engang nøjedes de med at jagte hinanden her på Jorden, men nu vover de to kamphaner Tom og Jerry sig derud, hvor ingen kat eller mus før har været, da de bliver lukket inde i et rumskib med kurs mod Mars. Da deres fejlslagne mission for alvor går i vasken, ser det sort ud for Tom, da marsboerne angriber ham, fordi de tror, han er et uhyre fra det ydre rum. Men det der for alvor får katten til at spidse knurhår er, at Jerry bliver hyldet som marsboernes længe savnede leder.

Et uventet natligt snefald har lukket alle veje, så skolerne er lukkede og alle regler aflyst. Den 15 - årige Hal har nu chancen for at vinde den populære Claires hjerte eller gør sig selv fuldstændigt til grin. For den 10 -årige Natalie er det chancen for at skabe noget, der er endnu bedre end en sne dag: endnu en sne dag. Men for at kunne gøre det, skal hun stoppe Sneplovmanden, byens uforsonlige djævelske vejrydder.

Fra den dag Patrick Smash blev født, har han undret og forbavset sine forældre, venner og skolelærere med sin ualmindeligt, veludviklede evne til at prutte. Unge Patrick kan, som ingen anden, slå en kæmpeprut, der får de mest usandsynlige konsekvenser for hans omgivelser. Patricks bedste ven, Alan, bestemmer sig for at hjælpe Patrick til at bruge sin prutten til at opnå sine drømme - at blive astronaut. Sammen med Patricks gasfyldte mave begiver de to venner sig ud på et eventyr, der fører dem hele vejen til Amerikas Rumcenter.