Gelsominas fattige mor sælger hende til den brutale og dominerende gøgler og stærkmand, Zampanò. Hun skal arbejde for ham som klovn, og de slår sig sammen med et omrejsende cirkus, hvor Zampanò møder sin gamle rival, klovnen Matto, og et trekantsdrama udvikler sig. Gelsomina og Matto udvikler følelser for hinanden, og han foreslår at de stikker af sammen, men det nægter Gelsomina. Som et trofast kæledyr vil hun ikke forlade Zampanòs side. Til sidst eksploderer Zampanòs voldsomme temperament en gang for meget, hvilket får tragiske konsekvenser. Giulietta Masina var gift med Federico Fellini, og her instruerer han hende som Gelsomina i La Strada, filmen der gav dem begge international berømmelse. Den anerkendte, italienske filmskaber, Federico Fellini, trak på sine egne erfaringer fra sin cirkusbaggrund i denne klassiker fra 1954. Fellini har siden stået bag beundrede værker som La Dolce Vita og 8½.

Irland i 60'erne. Margrets synd er, at hun bliver voldtaget af sin fætter, Bernadettes at hun er smuk og Roses at hun er ugift mor. De tre placeres mod deres vilje i et kloster og behandles som slaver. Reglerne i klostret er meget strenge, pigerne skal knokle 364 dage om året og udover det hårde arbejde bliver de sultet, pryglet og ydmyget på de værst tænkelige måder.

Familien Bassett bor i et trøstesløst område af London. Moderen Penny (Lesley Manville) arbejder ved kassen i det lokale supermarked, mens faderen Phil (Timothy Spall) er taxachauffør. Deres børn har ikke haft særlig stor succes i tilværelsen: Datteren Rachel (Alison Garland) gør rent på et alderdomshjem, mens deres problematiske søn Rory (James Corden) er arbejdsløs og aggressiv. Penny, der stadig er attraktiv og havde forventet mere af tilværelsen, har mistet enhver kærlig følelse for Phil, der modsat hende er ganske ligeglad med sit udseende og nærmest har givet op. Tilsyneladende har ingen af personerne udsigt til at slippe væk fra deres triste liv, men da familien rammes af sygdom, genoplever Penny og Phil nogle af de følelser, som de engang havde for hinanden.

Den lille lyserøde elefant Dumbo bliver drillet af de andre dyr i det omrejsende cirkus, fordi den har store ører. Dumbos mor prøver at beskytte sit barn, men bliver adskilt fra Dumbo, da hun bliver aggressiv. Timothy er Dumbos eneste ven. Efter en druktur erfarer Dumbo at han kan flyve med sine ører. Timothy opfordrer Dumbo til at udnytte sine alternative ører til at opnå berømmelse og bliver hans agent.

Jack Morrison ankommer som grøn nybegynder til brandstationen, hvor han bliver mødt af en gemytlig tone... og grove løjer. Alt sammen noget, der skal slå tiden ihjel indtil næste opgave, som de alle er klar over, kan blive deres sidste. På trods af, at han møder en sød pige og stifter familie, vælger Jack alligevel det farlige job som røgdykker.

Da Los Angeles bliver ramt af et stort jordskælv får ingeniøren Graff hænderne fulde. Dels skal han redde sin forkælede, stenrige kone. Dels skal han finde sin elskerinde. Og ind i mellem skal han også deltage i det omfattende redningsarbejde, som finder sted i storbyen, der flere steder er reduceret til rygende ruiner.

Vi følger en familie, der har isoleret sig dybt inde i en skov, fordi en overnaturlig trussel terroriserer verden. Men en dag bliver deres stille tilværelse forstyrret, da en desperat familie søger tilflugt hos dem.

Følg med når Pippi flytter ind en gammel villa, hvor man helt selv bestemmer. Her kan man hoppe i sengen, rode så meget man vil, og helst skal spise pandekager hver dag!