Joker, Animal Mother, Gomer, Eightball, Cowboy og de andre havner i et helvede af en træningslejr, hvor de bliver tværet flade af den skrigende eksercits-instruktør, der betragter de vordende dræbermaskiner som padder, mider eller noget endnu lavere. Handlingen er grum, historien er nådesløs, dialogen er krydret med ætsende humor. Fra basistræningens helvede til mareridtet i Hue i Vietnam står Full Metal Jacket som et filmhistorisk hovedværk.
Brotherhood Of War - TaeGukGi – fortæller historien om to brødre fra Seoul, som, da Korea-krigen begynder i 1950, bliver indkaldt til hæren mod deres vilje. Den ældste bror kæmper hårdt for at gøre sig fortjent til en tapperhedsmedalje, så han kan sikre sin lillebrors hjemsendelse. Men han ændrer fuldstændigt personlighed i takt med, at krigshelvedet intensiveres.
En gruppe tyske drenge lader sig rive med at stemningen i starten af 1. Verdenskrig og melder sig frivilligt. Til deres overraskelse er der intet heroisk ved krigen, kun lidelse, død og mudder overalt. Tilbage er kun kampen for ikke at blive skudt og samtidig forblive et menneske. Baseret på Erich Maria Remarques roman af samme navn.
Nathan Algren er krigsveteran fra den amerikanske borgerkrig. Han tager til Japan for at lære kejser Meijis tropper at bruge skydevåben i kampen mod landets sidste samurai. Men Algren bliver taget til fange af samuraien og ændrer livssyn, da han møder samuraiernes ældgamle traditioner og deres æreskodeks.
Den 6. juni 1944 er D-dag - dagen, hvor de allierede styrker går i land på Normandiets kyst i det tyskbesatte Nordfrankrig. Det bliver et døgn, der får afgørende betydning for udfaldet af 2. verdenskrig.
Alle, der kæmpede under 2. Verdenskrig, har fået en mere eller mindre traumatisk oplevelse for livet. I "Den tynde røde linje" følger man både menige og officerers indbyrdes forhold, men også deres måder at komme igennem krigen på. En til tider på religiøs og filosofisk oplevelse.
I 1941 er Japan og USA i konflikt. Det japanske militær planlægger et overraskelsesangreb på den amerikanske flåde ved Pearl Harbor. Det lykkes de amerikanske kodeknusere at dechifrere nogle af de interne japanske meddelelser. Men efterretningstjenesten kan ikke overbevise hærledelsen om, at der er et japansk angreb under opsejling.
I 1941 er barndomsvennerne Rafe og Danny blevet piloter i det amerikanske luftvåben. Rafe falder for sygeplejersken Evelyn, men forholdet ender brat, da hans fly skydes ned. Danny forsøger at trøste Evelyn, og de to forelsker sig. Men der er mere drama i luften. For Rafe er ikke død - og samtidig planlægger Japan at angribe USA's flådebase i Pearl Harbor.
Sudan, 1898. Den britiske officer Harry Faversham træder tilbage, da han erfarer, at hans deling skal deltage i slaget ved Omdurman. Hans forlovede og tre venner sender ham fire fjer som symbol på hans kujonagtige adfærd. Faversham deltager imidlertid alligevel i krigen. Forklædt som araber kommer han sin tidligere deling til undsætning.
Under Stillehavskrigen i 1942 stod de amerikanske og japanske flådestyrker over for hinanden ved øen Midway, hvor et vigtigt slag snart skulle stå. Flådens fly blev for første gang brugt i udstrakt grad og fik en afgørende betydning for krigens videre udfald. Filmen, der i forkortet form ofte kaldes Midway, er i store træk historisk korrekt. Som lidt kulør på historien er dog tilsat en opdigtet kærlighedshistorie om en amerikansk pilot og en hawaiiansk pige.
Den ultimative filmudgave af Leo Tolstoys murstensroman "Krig og fred" må siges at være Sergei Bondarchuks 7 timer lange filmatisering fra 1968, men er man mere til Hollywoods "magic touch" (og engelsk dialog), er Paramounts episke version fra 1956 på "kun" godt 3½ time nok mere overkommelig. Skønne Audrey Hepburn ses i hovedrollen som Natasha Rostov, og Henry Fonda og Mel Ferrer spiller hhv. Pierre Bezukhov og prins Andrei Bolkonsky.
Topper Harley bor i et buddist-tempel, hans inkompetente ex-commander arbejder i det Hvide Hus, og en gruppe amerikanske gidsler i mellem-østen har brug for en redningsmand! Topper er den eneste, der kan klare opgaven, men han er seriøst optaget af sin ex-kæreste, og kun da han bliver lokket af en smuk CIA-agent, vender han tilbage til stalden. Harley og hans Hot Shots drager ud på deres hylende morsomme mission med massevis af hints til klassiske filmsekvenser, spækket med kendte skuespillere, der lige kigger forbi!
Under en konflikt i Bosnien fotograferer et amerikansk rekognosceringsfly inde i en demilitariseret zone noget, som ikke er beregnet på at slippe ud til omverdenen. Da det kort efter bliver skudt ned, bliver piloten Chris Burnet fanget bag fjendens linier på desperat flugt fra nådesløse forfølgere gennem et godt, sønderbombet landskab. Politiske hensyn til en spinkel fredsproces dikterer, at Burnett ikke skal hjælpes ud. Men i 11. time beslutter hans øverstkommanderende, Admiral Reigart sig for at trodse alle ordrer fra den øverste ledelse, og med sin karriere som indsats iværksætter han sin egen redningsaktion for at redde en af sine mænds liv...
Irak, 2003. En amerikansk troppeenhed anført af CIA-agenten Som Marshall fører af uvisse årsager en gruppe allierede tyrkiske soldater bort fra hovedkvarteret. I jagten på terrorister myrdes samtidigt en gruppe tilsyneladende uskyldige muslimer ved et bryllup i nærheden, hvilket fører til en personlig krig mellem ekstremister, den tyrkiske specialagent Polat og Sam Marshall! Hvad der starter som en interessekonflikt, kommer mere og mere til at handle om et opgør uden forbindelse til politik, men som i krigens skygge involverer kærlighed, raseri og hævn..