Da de to Chicagomusikere Joe og Jerry ved et tilfælde bliver vidner til et gangstermord, springer de øjeblikkeligt på et sydgående tog på vej mod Florida, forklædt som Josephine og Daphne, de to nyeste – og knap så charmerende – medlemmer af et rent kvindejazzband. Deres dække er perfekt… indtil en elskovssyg sangerinde falder for "Josephine", en aldrende playboy falder for "Daphne", mens gangsterbossen nægter at falde for deres svindelnummer!

Da Anders til sin fødselsdag får robothelten Buzz Lightyear i gave, skaber det forvirring på børneværelset. Anført af cowboysheriffen Woody har legetøjet indtil da levet under ordnede forhold, men med Buzz' entre føler Woody sin myndighed truet. To sheriffer i et børneværelse er ikke sagen, så Woody vælger en noget ufin måde at slippe af med sin rival. Det andet legetøj er ikke begejstret for træ-sheriffens diktatoriske selvrådighed, så de vender ham ryggen, og snart havner han i samme uheldige situation som Buzz: Langt borte fra værelset, vennerne og ikke mindst Anders.

Da cowboydukken Woody forsøger at redde pivedyret Wheezy fra at blive solgt på loppemarked, bliver Woody selv kidnappet af en fanatisk legetøjssamler. Rumhelten Buzz Lightyear organiserer straks en storstilet redningsaktion.

Småfuskeren Vincent La Guardia Gambini har netop - med nød og næppe - bestået eksamen som advokat. Så da hans fætter William og dennes ven Stanley anholdes for mord og røveri nede i Alabama, rejser Vincent ned for at forsvare dem. Men Vincent har ingen erfaring med at føre retssager, og hans mafioso-storbyslang er heller ikke populært på disse kanter.

De nygifte trolde Shrek og Fiona bliver inviteret hjem til Fionas forældre, der er monarker i et land langt væk. Forældrene synes bestemt ikke om, at deres datter er blevet en grøn trold og at hun har giftet sig med Shrek. Derfor beslutter de sig for at skaffe sig af med gommen og sørge for at Fiona får sin tidligere yndige fremtoning tilbage.

En kold morgen i udkanten af Buffalo, bliver Billy Brown sluppet ud af fængslet, efter at have siddet inde i fem år. Før han tager hjem, pønser han på en respektabel årsag til at han har været fraværende så længe, og historien er følgende; han har fået sig en strålende karriere som hemmelig agent, og så er han blevet gift med Wendy, en nydelig kvinde! Ret impulsivt udvælger han sig en ung danserinde, som han nu slæber med og tvinger til at spille kone. Forældrene lader sig fascinere, og Layla finder sig til rette i den "nye" familie.

Frankie har netop været på heroinafvænning. Nu vender han hjem til sit gamle nabolag, fast besluttet på at lægge sit liv som illegal poker-kortgiver bag sig og starte en karriere som musiker. Men det er lettere sagt end gjort, og snart genoptager Frankie sine gamle uvaner.

70'ernes Amerika. Vi følger den højt intelligente Jack over en periode på 12 år - og introduceres for de mord, som er definerende for Jack's udvikling som seriemorder. Vi oplever historien gennem Jack, mens han postulerer, at hvert mord han begår er et kunstværk i sig selv. Selvom politiet langsomt nærmer sig, løber Jack større og større risici i jagten på skabelsen af det ultimative kunstværk. Undervejs hører vi Jack's tankestrømme og beskrivelser af sin personlige tilstand gennem en samtale med den ukendte og mystiske Verge. En surrealistisk kombination af nærmest barnlig selvmedlidenhed og psykopatiske forklaringer, blandet med filosofiske - men også humoristiske - betragtninger og handlinger.

Eksbokseren Bradley Thomas havner i fængsel, fordi en narkohandel går galt. Det er slemt nok, men derudover er der en MEGET vred narkohandler, der mener, at Bradley står i gæld til ham. Hvis ikke Bradley gør, som han bliver bedt om, vil hans kone og barn blive slagtet på den mest modbydelige måde. Bradley har ikke noget valg. Han må gøre, som han bliver bedt om, også selvom dét, han skal gøre, vil forvandle hans allerede usle liv til et mareridt.

Den tidligere football-stjerne Paul "Wrecking" Crewe havner i fængsel efter en spritdom, og her bliver han centrum i den lumske fængselsinspektørs planer om at oprette et football-hold blandt fangerne, som skal spille mod en flok sadistiske fangevogtere i en omgang testosteron-fyldt fængsels-football. Crewe får hjælp fra den legendariske træner Nate Scarborough og fængslets vicevært, og de gør sig klar til at give fangevogterne en røvfuld!

Rigby Reardon er privatdetektiv af den hårdkogte slags. Derfor er kommer det ikke som en overraskelse, da dullen Juliet pludselig dukker op, og beder ham om at undersøge mordet på sin far. Sagen viser sig at være mere end almindelig speget.

Wilson er en sej englænder, der har tilbragt det meste af sit liv bag tremmer. En dag får han pludselig besked om, at hans datter Jennifer er død. Hans egen søgen efter sandheden bringer ham til USA, hvor han sammen med vennen Ed indleder sin egen private efterforskning. Snart er han oppe mod de hårdeste bøller i Los Angeles og mod den tvivlsomme rigmand Terry Valentine. Alle begår de den samme fejl: De glemmer, at Wilson er englænder. Og langt sejere end de troede...

I en nær fremtid bliver betjent Ben Richards uskyldigt dømt for mord. Som straf skal han deltage i et tv-show, hvor morderiske psykopater i kostymer jager flygtende fanger rundt i en labyrint. Det hele transmitteret i tv til stor glæde for befolkningen. Deltagerne dør som fluer indtil Ben kommer til og sætter menneskejægerne grundt på plads.

Baseret på den sande historie om teenageren James Burns, der går fra en forstadsgadebande til en fængselscelle med maksimal sikkerhed omgivet af hærdede kriminelle. Han vender sit liv om i fængslet takket være det uventede venskab, han danner med en dømt morder, som bliver hans mentor.

Den sorte småsvindler Franklin Hatchett bevæger sig til dagligt på kanten af loven, men en dag må han helt uforskyldt se sig eftersøgt som politimorder. Hans eneste redning er tilsyneladende tv-journalisten James Russell, der tror på hans uskyld og hjælper ham, naturligvis ikke mindst fordi det vil gøre underværker for Russells træge karriere. Det går ikke stille af sig.