Den grusomt sandfærdige beretning om den slemt deforme, dybt intelligente stakkel, der i Victoria-tidens England må hutle sig gennem tilværelsen som attraktion i et freakshow til spot & finger-pegeri for massen, inden han møder lægen Frederick Treves (Hopkins i sin bedste rolle... der har været mange, men denne slår dem alle!), der som den første får kendskab til Merricks smukke sind og sjæl, er ubeskrivelig stærk og tankevækkende kigning.

Fem gymnasieelever bliver tvunget til at sidde efter sammen en hel, lang lørdag. De er vidt forskellige af type og baggrund, og de bryder sig ikke synderligt om hinanden. Deres ophold i skolens bibliotek kommer ikke til at gå stille af, men bagefter er de ikke blot klogere på hinanden, men også på sig selv.

Den 73-årige Alvin Straight, lever en rolig pensionisttilværelse i lillebyen Laurens i Iowa sammen med sin datter. Da han hører, at hans bror, som han ikke har talt med i årevis, har fået en blodprop, beslutter Alvin sig for at han vil se ham en sidste gang. Desværre har Alvin hverken kørekort eller bil, og han kender ingen, der kan køre ham. Men han har en lille græsslåmaskine-traktor, og i den begiver han sig af sted, på den 500 km lange færd til brorens bolig.

Nazityskland, 1943. Krigen er i fuld gang, og en lille flok universitetsstuderende, der kalder sig 'Hvide Rose', bekæmper med al magt Det tredie Rige. Den eneste kvinde i gruppen er Sophie Scholl. Da hun og hendes bror uddeler flyveblade nær universitetet i München går det galt. Da Gestapo får fingre i dem, begynder en krævende afhøring, hvor Sophies idealer bliver sat på en alvorlig prøve.

Den chokerende meddelelse om, at deres 5-årige søn Lorenzo har en sjælden, dødelig sygdom, bliver begyndelsen på en usædvanlig mission for Augusto og Michaela Odone. Til trods for prognosen er de fast besluttede på at redde deres barn, og de har flere sammenstød med læger, videnskabsfolk og støttegrupper, der kun modvilligt hjælper parret i deres søgen efter en kur. Deres utrættelige kamp sætter deres ægteskab såvel som deres tro på prøve, og grænserne for den traditionelle medicin skubbes.

Bobby Green har den hotteste natklub i Gotham, hvor gangstere og andet godt folk giver den gas til den lyse morgen. Bobby gør sit bedste for at holde hemmeligt, at både hans far og bror er pansere og dermed bestemt ikke velsete blandt klubbens klientel. Men da den russiske mafia erklærer åben krig mod politiet bliver Bobby nødt til at vælge side.

Fiskeren Billy Tyne og hans mandskab tager ud på havet for at fange sværdfisk. Der er en storm under opsejling, men Tyne er sikker på, at han kan sejle fra den. Der er dog en ting, Tyne ikke ved. Nemlig, at der ikke kun er ét, men hele tre enorme uvejr på vej mod området. Og snart befinder kutteren sig midt i århundredets storm.

Året er 1915. Helene Schjerfbeck er en stort set glemt kunstner, som bor sammen med sin gamle mor. Det er flere år siden hendes sidste udstilling. Alt ændrer sig dog, da en kunsthandler finder Helene og vil arrangere en stor soloudstilling. Men det store vendepunkt i Helene's liv kommer først, da hun møder Einar Reuter. Einar er en ung skovfoged, som elsker Helenes værker. Han bliver Helenes fortrolige og elsker.