Ed passer sin daglige dont i frisørsalonen i 1949, hvor der stadig var sort-hvide film og livsfarlige blondiner. Da en skaldet handelsrejsende kommer forbi med en fidus, ser Ed sit livs chance. Han afpresser Big Dave, som hans kone Doris har en affære med. Planen ser skudsikker ud, men det eneste, der er sikkert, er, at nogen bliver skudt. Og nogen ender i stolen for mord.

Barbershop er en ensemblekomedie om en dag i en frisørsalon i det sorte kvarter i Chicago. Calvin (Ice Cube) har arvet frisørsalonen fra sin far, som arvede den fra sin far, men forretningen skranter, og nu skal han snart være far, og i virkeligheden vil han hellere gøre karriere i pladebranchen. Så i et svagt øjeblik falder han for fristelsen og sælger salonen til den lyssky bagmand, Lester (Keith David). Først da det er for sent, får han øjnene op for, hvilke værdier det er, han er ved at sætte over styr. I løbet af denne dag i forretningen bliver han for alvor klar over, hvor stor betydning den har for det lokale samfund – og for de folk, der arbejder der. Lester forlanger det dobbelte for at lade handelen gå tilbage, og Calvin må nu forsøge at skaffe pengene, så han kan bevare den traditionsrige frisørsalon på familiens hænder...

Samtidigt med at John F. Kennedy steg i graderne og blev valgt som amerikansk præsident, blev en tidligere marinesoldat mere og mere frustreret over den retning hans land bevægede sig i. Denne TV film fortæller historien om de to mænds rejse, der krydsede hinanden på den skæbnesvangre dag i Dalls. Rob Lowe spiller JFK, og filmen er baseret på en bog af den skingrende skøre, groteske TV-vært Bill O'Reilly.