Fire gamle skolevenner genforenes og beslutter sig for at tage på vandretur i den vilde, svenske natur. Det bliver en god mulighed for at mindes de gode gamle dage, tænker de. Der går dog ikke langt tid, før gruppen farer håbløst vild, og deres venskab begynder at krakelerer. Snart viser det sig, at de ikke er alene. 'Noget' holder øje med dem og vil gøre alt for at forhindre dem i at slippe væk. Hvis bare de havde indset den universelle sandhed: Der kommer ikke noget godt ud af at tage til Sverige!
Et hjerte kan gemme på mange hemmeligheder, men i Tell-Tale skal det forstås helt bogstaveligt. Terry Bernard (Josh Lucas) er en enlig far, der får en hjertetransplantation. Operationen forløber perfekt, men snart begynder Terry at se og høre mystiske ting. Hans nye hjerte banker pludselig ekstra højt, når han kommer i nærheden af visse mennesker. Det er som om hans nye hjerte ved noget han ikke ved, og da han begynder at grave i sagen finder han ud af hvor hans hjerte kommer fra, og hvad der skete med donoren.
Nathan er helt vild med Jessica. Hun kan vist også li ham, men han har aldrig haft mod til at spørge hende direkte. Så da han en aften ser hende sammen med skolens scorefyr nr. 1, bliver han deprimeret. Faktisk så deprimeret, at han går hjem og hænger sig selv. Heldigvis kommer hans mor ind på hans værelse og finder ham - og heldigvis kan hun nogle ældgamle voodoo besværgelser, der genopliver ham fra de døde. Desværre med nogle uheldige bivirkninger. Fx at Nathan nu er blevet udstyret med en glubende appetit og stiller sin sult ved at snuppe et par bidder af folk. Men m.h.t. Jessica er hans følelser stadigvæk de samme: hun er en lækker steg...