Filmkritikeren Allan Felix - en neurotiker, der bor i New York - kommer ud for en krise, da hans kone forlader ham. Allan Felix' forestillingsverden næres af de gamle filmdrømmes romantiske verden, men hans eget liv lever sjældent op til idealbillederme. Hans gode venner, ægteparret Dick og Linda, prøver at skaffe ham en ny veninde, men uden held, for Allans forsøg på at leve op til det maskuline idéal, som Bogart repræsenterer, ender kun i klodsede og uheldige episoder. Sig selv er han kun sammen med Linda, og dette afslappede samvær åbner for romantiske muligheder, som ingen af dem havde anet.

Hjemme og med gardinerne trukket godt for forvandler den sky bankmand John Skillpa sig til sin dominerende, afdøde mor. Og da han en dag bliver set i haven iført dametøj, tror naboerne fejlagtigt, at Emma er Johns hustru. Det betyder starten på et kompliceret dobbeltliv.

Politibetjenten Terence McDonagh (Nicolas Cage) er lige så dedikeret til sit job, som han er til at score dope, mens han balancerer på begge sider af loven. Han flasher ivrigt både politiskilt og pistol, når der er noget han vil have. Efter orkanen Katrina, ryger Terence endnu længere ud i sit misbrug, men med stærk intuition og fuldstændig blottet for frygt regerer han med både autoritet og ligegyldighed i den ruinerede by New Orleans. Hans liv kompliceres yderligere af den prostituerede Frankie, og sammen synker de ned i en verden af begær og drifter.

Alt er ved det gamle på Bates Motel. Norman Bates står stadig bag disken, og skelet-tet af hans mor sidder stadig i det skumle hus på bakken. På motellet bor blandt andet den tidligere nonne Maureen Coyle, der ikke rigtig har styr på sit liv. Hvad hun ikke ved er, at den sidste beboer med initialerne M.C. kom grueligt galt af sted i bruseren.

På overfladen er Tim en ganske normal fyr i tyverne. Men bag facaden gemmer han på et forfærdeligt traume fra sin barndom. Han så sin far forsvinde, men siden har ingen troet på hans historie. Nu må Tim tilbage til sit barndomshjem for at konfrontere sin egen frygt og de chokerende mareridt, der har forfulgt ham hele livet. Men hvad nu, hvis Tim hele sit liv har haft ret? Var der noget i klædeskabet eller under sengen, der sugede faren til sig? Og er det der stadig?

Pinhead terroriserer computer hackere, der har åbnet en virtuel Lament Configuration på hjemmesiden Hellworld.com.

Cassie, Sean, Matt og Annabel tager til en livlig fest i en forladt gammel kirke. Efter at nogen viser alt for stor interesse for pigerne forlader de imidlertid festen. På vejen hjem omkommer Sean i et tragisk biluheld, hvor Cassie har kørt bilen. Cassie er hurtigt tilbage på skolen efter ulykken, fyldt med skyldfølelse og skræmmende minder om menneskene fra festen plus nye forfærdelige oplevelser. Drømmer hun, eller er hun i en udefineret zone mellem livet og døden?