Efter 13 års fængsling for en forbrydelse, hun ikke har begået, bliver Lee Geum-Ja løsladt og indleder straks jagten på den skyldige, samtidigt med at hun forsøger at finde sin bortadopterede datter. Skolelæreren og børnemorderen Hr. Baek kidnappede datteren og tvang Lee til at tilstå mordet på en femårig dreng. I fængslet blev den hjælpsomme Lee opfattet som en Moder Teresa af sine cellekammerater (den koreanske titel betyder den godhjertede Frøken Geum-Ja), men det viser sig at være en kalkuleret del af hendes hævnplan. Senere skal hun nemlig bruge deres assistance. En taknemmelig fængselsveninde gifter sig ligefrem med Baek for at udfylde sin rolle i planen. Lees genfødsel som nykristen viser sig også at være spil for galleriet.

Året er 1882. Wyatt Earp er sammen med sine tre brødre James, Virgil og Morg i færd med at drive en flok kvæg over prærien. En aften tager Wyatt, Virgil og Morg til den nærliggende by Tombstone for at få sig et glas øl og en barbering. Tombstone viser sig imidlertid at være en by, hvor lovløsheden hersker, og Wyatt bliver tilbudt jobbet som Tombstones sherif.

Chicago, 1930erne. Da lejemorderen Michael O’Sullivans familie bliver slået i stykker på grund af et mord, må han tage på flugt med sin overlevende søn. Han begynder snart at planlægge sin helt egen form for hævn.

En seriemorder kaldet The Avenger er løs og myrde blonde kvinder i London. En mystisk mand kommer til familie Bunting for at leje et værelse. Familiens datter er en blondine fotomodel.

Marseille 1810. Den unge Edmund Dantes ankommer til havnen efter lang tid til søs. Nu skal han giftes og forfremmes til kaptajn på skibet. Lykken smiler, men pludselig bliver han flået ud af armene på sin elskede. Dantes bliver uskyldigt anklaget for en konspiration mod Kejser Napoleon, og han bliver dømt til at rådne op på den frygtede fangeø If. Men af hvem? Og hvorfor? I årevis er han på vanviddets rand på grund af den manglende forståelse og fortvivlelse, indtil han en dag møder naboen og geniet Abbe Faria. Han hjælper ikke bare Dantes med at finde ud af, hvem der har sat ham i fængsel, men også hvordan det umulige skal lykkes for dem: Nemlig at flygte. Hævnens time er kommet.

Richard (Michael C. Hall) er en stille og rolig familiefar, der bor i lille by i Texas. En tidlig morgen opdager han, at en fremmed er trængt ind i hans hus. Richard skyder og dræber manden og bliver efterfølgende forsikret om, at han gjorde det rigtige af den lokale sherif. Mandens far (Sam Shepard) er dog ikke så overbevist og ankommer for at true Richards familie. Samtidigt begynder han at mistænke, at skyderiet ikke var helt så rent, som han gik og troede.

Ryan Reynolds spiller en elskværdig, men mærkelig fabriksarbejder på en badekarsfabrik, som længes efter en kvindelig kollega i regnskabsafdelingen. Men deres forhold tager pludselig en morderisk drejning, og Jerrys “talende” husdyr – en ond kat og en god hund – prøver begge at vejlede ham gennem situationen.

Den legendariske New York politimand Eddie Flemming tvinges under opklaringen af et bestialsk dobbeltmord til at få hjælp af den unge brandinspektør Jordy Warsaw. Sammen kommer de på sporet af to gale, videofilmende østeuropæere, der er på en dræbende sightseeing i Guds eget land – og de har en plan, der er så vanvittig, at den faktisk godt kan lykkes. De lukrerer simpelt hen på det juridiske spørgsmål om, hvor gal man rent faktisk kan bevises af være i et givet gerningsøjeblik… Og svaret er som deres handlinger: skræmmende!