Nathan Algren er krigsveteran fra den amerikanske borgerkrig. Han tager til Japan for at lære kejser Meijis tropper at bruge skydevåben i kampen mod landets sidste samurai. Men Algren bliver taget til fange af samuraien og ændrer livssyn, da han møder samuraiernes ældgamle traditioner og deres æreskodeks.

Under 2. Verdenskrig er en gruppe uregerlige britiske soldater sat i en af de allieredes fangelejre i mellemøsten. Den brutale Bert Wilson kører lejren med jernhånd, og fanger bliver sat til den ene meningsløse opgave efter den anden. Da fangernes talsmand Joe Roberts brokker sig, bliver han mål for yderligere straffearbejde. Men Joe er ikke sådan lige at knække og modstanden i lejren vokser.

Første Verdenskrig lakker mod enden, da Mathilde får besked om, at hendes forlovede er blevet dømt af en krigsret. Straffen er forvisning til ingenmandsland mellem de franske og tyske tropper og dermed den sikre død. Men Mathilde er sikker på at hendes udkårne har overlevet, og hun beslutter at rejse mod fronten for at afklare hans skæbne.

Ville du kunne dræbe din bedste ven? 42 tilfældige unge stilles over for dette spørgsmål, da regeringen vedtager en ny radikal lov for at dæmme op for et truende ungdomsoprør. Loven går ud på, at de unge mennesker sendt ud på en øde ø, hvor de bliver udstyret med våben. Og her gælder det om at dræbe eller blive dræbt, idet kun én får lov til at forlade øen i live.

Mel Gibson er Benjamin Martin, som ændrer sig fra at være omsorgsfuld familiefar til at være en fuldblods soldat i den amerikanske frihedskrig i 1770'erne. Han bliver leder af en guerillaagtig milits, der med stor kløgt og brutalitet gør livet surt for den engelske hær.

USA's præsident er blevet grebet med bukserne nede lige før valget. Hans rådgiver Winifred indkalder spindoktor Brean, som indkalder filmproducenten Stanley til at ordne det visuelle i en afledningsmanøvre. En ikke-eksisterende konflikt med Albanien skal sikre almen frygt for terrorisme, så præsidenten kan vise, at han har styr på sagerne.

Spanien år 1931. Monarkiets tid er forbi og hæren og kirken regerer spaniolernes liv. Midt i denne tumult beslutter soldaten Fernando at desertere i håb om en mere behagelig måde at leve på. Han søger ly hos Manolo, en ældre kunstner og landsmand og ikke mindst far til fire smukke døtre. På Manolos herregård finder Fernando mere end han nogensinde havde håbet på...