En berømt tøjdesigner i 50’ernes London, får sit liv vendt op og ned af en ung, viljestærk kvinde. Stærke følelser opstår, og den unge kvinde bliver både designerens muse og elskerinde.

England, 1932. Sirl William McCOrdle og Lady Sylvia har inviteret en række venner til jagtselskab på deres landsted. Det er en alsidig forsamling med blandt andet en grevinde, en krigsveteran, et matineidol og en amerikansk filmproducent, samt deres personlige tjenestefolk. Under den pæne og festlige overflade viser der sig at være en række hemmeligheder, og pludselig står selskabet midt i et mordmysterium.

Rocks er en teenager med fut i og massere af veninder. Hun bor med sin lillebror og sin mor i et boligkompleks. En dag da hun kommer hjem fra skole, har hendes mor forladt hjemmet. Rocks står nu alene med ansvaret for sin lillebror, og hendes verden vendes på hovedet. Hun gør hvad hun kan, og ikke alle beslutninger er lige velovervejede.

Poindexter og hans familie har ingen penge. Men hans kammerat har en plan, der kan skaffe dem de manglende penge. For den forhadte ejer af en stor skummel villa i udkanten af byen, har en uvurderlig møntsamling. Sammen bryder de ind i villaen - og møder grufulde, navnløse rædsler. For værten og hans kone har i årevis pint og holdt udkyldige børn indespærret i kælderen og forvandlet dem til grådige uhyrer i menneskeskikkelser.

Jægeren, Harry Street, ligger såret et sted i Afrika. Mens han venter på hjælp, genoplever han i tankerne sit spændende liv og sine romantiske oplevelser.

Den fraskilte Louise er smuk og succesfuld, men kaster længselsfulde blikke efter de elskende par i parken. En dag modtager hun en usædvanlig ansøgning på universitetet, hvor hun arbejder. Da den unge ansøger dukker op til sit interview, ligner han til forveksling Louises store ungdomskærlighed, der døde for 20 år siden. Inden interviewet er omme, har de to indledt en affære. Men hvem er den unge mand egentlig, og hvad kan deres forhold blive til?