I en lille amerikansk by begår en række teenagere selvmord - tilsyneladende som følge af massehysteri. En politimands datter, Nancy, efterforsker sagen, der fører til børnemishandleren Fred Krueger, der mange år tidligere blev brændt levende af vrede forældre. Tilsyneladende er Krueger vendt tilbage for at hævne sig, ved at vise sig i sin morderes børns drømme.

Den mærkværdige pirat Jack Sparrow er havnet i kløerne på den skumle sørøverkaptajn Davy Jones. Heldigvis beslutter hans venner Elizabeth og Will at slå sig sammen med Jacks gamle dødsfjende Barbossa for at tage helt til verdens ende og redde Jack. Samtidig har den begærlige købmand Beckett allieret sig med Davy Jones for at rense havene for alverdens pirater en gang for alle.

Da en gruppe dyreværnsaktivister befrier en flok chimpanser fra et britisk laboratorium, spredes samtidig et meget farligt virus. Alle mennesker og dyr der bliver smittet, kommer i en permanent blodrus. Da Jim 28 dage senere vågner op på et hospital, ligger London i ruiner. Sammen med en lille gruppe, der også har undgået viruset, forsøger han at nå i sikkerhed i en tidligere militærlejr, og det bliver alt andet end en fredelig tur.

Sam bliver myrdet for øjnene af sin kæreste og bliver til et spøgelse. Som ånd finder han ud af at mordet blev planlagt af hans bedste ven, der nu prøver at kommer i trusserne på hans lækre kæreste. Det er for meget for selv et spøgelse og sammen med synske Oda planlægger han sin hævn.

I det moderne London har en sexforbryder, kendt som Slipsemorderen, sat politiet i alarmberedskab, og på typisk Hitchcock-facon fører politiets spor til en uskyldig mand, som nu må prøve at undslippe politiet og bevise sin uskyld ved at finde den rigtige morder. Jon Finch, Alec McCowen og Barry Foster har hovedrollerne i en helt igennem britisk rollebesætning i denne thriller, hvor spændingsscener veksler med øjeblikke med Hitchcocks karakteristiske sorte humor. Filmmanuskriptet er skrevet af Anthony Shaffer.

Nytårsaften bliver den gigantiske luksusliner Poseidon ramt af en flodbølge. Skibet ender med bunden i vejret, og stort set alle drukner. En lille gruppe overlevende prøver desperat at kæmpe sig vej igennem skroget og mod kølen, der nu er eneste del over vandet.

I sidste halvdel af 1800-tallet lever sømændene en risikofyldt tilværelse. Mange fartøjer forsvinder, og historier om en gigantisk narhval, der uden nåde angriber og sænker skibene, begynder at florere. En professor sætter sig for at løse mysteriet om uhyret, og sammen med en frygtløs hvalfanger drager han til søs.

Sammen med ægyptologen Evelyn drager eventyren Rick O'Connell ud for at undersøge den 3000 år gamle ægyptiske by, De Dødes By, der siges at gemme på utrolige rigdomme. De får konkurrence af en amerikansk ekspedition, der også er ude efter guld. Uheldigvis gemmer ruinbyen, udover guld, på oldgamle forbandelser, og arkæologerne kommer til at vække mumien Imhotep fra sit årtusindelange fangeskab i sarkofagen.

Da tre britiske agenter bliver dræbt, får James Bond til opgave at opklare mordene. Jagten på gerningsmændene fører ham til bl.a. USA og Caribien, og her kommer han på sporet af en narkoring ledet af den ondsindede diplomat Kananga alias Mr. Big. Han har en plan om at oversvømme USA med stoffer - og derved underlægge sig det meste af den vestlige verden. James Bond får sin sag for - blandt andet fordi Kananga bruger voodoo-forbandelser mod ham!

USA 1957. Arkæologiprofessoren Indiana Jones underviser stadig på universitet og finder skatte i sin fritid. Derfor er han klar til at tage på ekspedition til Amazonas, da den unge Mutt Williams fortæller, at han ved, hvor Akators legendariske og magiske krystalkranie befinder sig. Men "Indy" er ikke alene i junglen - her er også en flok sovjetiske agenter, der tror, at krystalkraniet kan hjælpe Sovjetunionen med at erobre verdensherredømmet. De vil have fat i kraniet for enhver pris!