Mordors mørke har spredt sig ud i de fleste af Gondors afkroge, og det sidste store slag om Midgård nærmer sig. Gandalf drager mod Minas Tirith for endnu en gang at stå side om side med menneskene i den forestående krig. Aragorn må se sin sande identitet som tronarving i øjnene og drage ud på en farefuld færd med de trofaste følgesvende Gimli og Legolas for at konfrontere De Dødes Hær, der for mange år siden svor kongen troskab. I mellemtiden kæmper trioen bestående af Frodo, Sam og Gollum stadig med at nå frem til Mordor i tide, så de kan tilintetgøre Ringen en gang for alle. Men Ringen har sin egen vilje og vil gøre alt for at nå tilbage til sin herre, Sauron.

George Taylor nødlander på en fremmed planet under en rummission. Han erfarer hurtigt, at planeten regeres af intelligente aber, der skabt deres egen veludviklede civilisation. Menneskene på denne planet er til gengæld primitive, dyriske væsener, der ikke evner at tale. Da aberne opdager, at Taylor faktisk er intelligent, er reaktionerne forskellige. Lederen Dr. Zaius ønsker at slå Taylor ihjel, mens to forskere, Cornelius og Zira, forsøger at beskytte ham.

Klonkrigene har hærget republikken i tre år, og Jedi-ridderne er tæt på at få fanget lederne af separatiststyrkerne. Mens Obi-Wan sendes på mission for at fange den farlige General Grievous, plages Anakin af drømme om den gravide Padmes død. Fortvivlet søger han hjælp hos Kansler Palpatines, hvis magt over det galaktiske senat øges. Palpatine afslører sin sande dagsorden og Anakin må vælge hvilken side han vil stille sig på.

For 20.000 år siden var en ny istid på vej og alle vegne forsøger dyr at flygte fra denne trussel. Da et menneskebarn er blevet væk fra sin far, slår dovendyret Sid, mammutten Manny, tigeren Diego og egern Scrat pjalterne sammen og trods naturens rasende elementer for at bringe dem sammen igen.

Skybrud, tyfoner, meteorer. Miljøproblemerne er efterhånden blevet så omfattende, at dommedag står for døren. Som straf for menneskenes dårskab ankommer uhyret battra til jorden. Samtidig finder man et gigantisk æg på en indonesisk ø. da ægget udklækkes, åbenbares endnu et monster: Mothra - menneskehedens frelsende engel. Men inden disse to kæmpebæster kan indlede det endelige opgør, hvor verdens forsatte eksistens står på spil, skal de møde den største og farligste modstander af dem alle: Godzilla!

Superskurken Fantômas er tilbage, og denne gang vil han ikke nøjes med mindre end verdensherredømmet. Professor Lefèvre har opfundet en maskine, der kan hjernevaske mennesker, hvilket passer særdeles godt i Fantômas' kram. I et tog til Rom har reporteren Fandor maskeret sig som professoren - og på den måde håber kommissær Juve at kunne lokke forbryderen frem. Men Fantômas lader sig ikke narre, og det bliver et nervepirrende eventyr med storslået finale i bunden af en særdeles aktiv vulkan.

En amerikansk og en russisk rumkapsel forsvinder under missioner i rummet, og straks beskylder de to nationer hinanden for at stå bag, hvilket får en tredje verdenskrig til at virke nært forestående. Men den britiske efterretningstjeneste opdager en nedfalden UFO-lignende genstand i Japan og sender deres bedste hemmelige agent James Bond afsted for at undersøge sagen. Han afslører hurtigt, at det er terrororganisationen SPECTRE med Ernst Blofeld i spidsen, der står bag rumkapslernes forsvinden. Nu sætter James Bond alt ind på at redde Jorden, inden atomkrigen bryder ud.

Dybt inde i en gletscher i det nordlige Canada gør antropologen Stanley Shephard et mirakuløst fund - En 40.000 år gammel mand, som er bevaret helt upåvirket af tiden. Et eksperiment giver ham livet tilbage, og forskerledelsen ser deres chance for at afslører sandheden om den menneskelige fortid. men deres inhumane praksis står i diametral modsætning til Stephards, og spørgsmålet er, om ismanden vil overleve den moderne verden.

Det skulle have været en pærenem fange-overførsel for de to flådesoldater. Men der var ingen, der havde fortalt dem, at det var en kvinde, der var fangen. Det er jo egentlig også bedøvende ligegyldigt, for hvad skal hun stille op imod to ladebrede, kampseje MP-sergenter? De skulle jo være klar i tilfælde af kriser i størrelsesorden "3. Verdenskrig". Der tog de helt fejl!

Da partikler fra solstorme forårsager tsunamier, vulkanudbrud og oversvømmelser over hele verden, forsøger en familie at finde beskyttelse i nogle relativt sikre grotter i nærheden. Men dommedag er ikke sådan lige at undslippe.