Storfilmen 'Downton Abbey: En ny æra' er efterfølgeren til Downton Abbey fra 2019, der bygger på den populære tv-serie af samme navn. Vi vender endnu engang tilbage til det storslåede gods, hvor Grev Robert, Lady Mary og resten af Crawley-familien denne gang chokeres af Enkegrevinden af Granthams mystiske fortid. Hun har nemlig arvet en villa i Sydfrankrig fra en gammel bekendt, som de aldrig har hørt om før. Samtidig bliver familien kontaktet af en filminstruktør, som gerne vil benytte Downton Abbey som kulisse i sin nyeste film. Da godsets tag har brug for en kærlig hånd, takker familien ja til tilbuddet og den medfølgende kompensation. Mens de mest film-skeptiske beboere på Downton Abbey drager mod Sydfrankrig for at besøge familiens nye villa, får de tilbageværende Crawley-familiemedlemmer og deres tjenestefolk en helt unik mulighed for at overvære, hvordan filmmediet fungerer i dets spæde start.
Stunt-motorcyklisten Luke opdager, at han er far til en lille dreng. For at kunne brødføde sin nye familie dropper han sit cirkus-job og begynder at røve banker. Det sender ham på kollisionskurs med den ambitiøse politimand Avery. Femten år senere kæmper de to mænds unge sønner en hård kamp med arven efter deres fædre.
Efter at være blevet frarøvet en hel uges indtjening bliver pusheren David tvunget af sin chef til at tage til Mexico for at hente en sending marijuana. For at forbedre sin chance for at snige sig over grænsen beder han stripperen Rose, som er fallit, og to teenagere om at tage med og lade som om, at de er en helt almindelig familie på ferie. Hurtigt falder planen fra hinanden, og den besynderlige kvartet kommer pludselig i livsfare, fordi den marijuana, de har taget, faktisk tilhører en af Mexicos helt store narkobaroner.
Den studerende Spencer er snart færdig med sin uddannelse. Han forudser en trøstesløs tilværelse ude i den virkelige verden. En dag falder han og hans ballademagerven Warren over nogle interessante informationer: Det viser sig, at deres universitet har en kostbart bogsamling. En af bøgerne er så meget som $12 million værd! Hvad nu, hvis vennerne stjal disse bøger og solgte dem videre? Så ville de kunne leve komfortabelt resten af deres liv! Med dét i tankerne går drengene igang med at planlægge et risikabelt kup.
Hvor meget skal der til, før en person går amok? Hvor meget fortvivlelse, før et sind knækker? Det er de syge spørgsmål, som Joke har sat sig for at besvare, for at vise Gotham, at selv en almindelig mand som Kommissær Gordon kun er én dårlig dag væk fra ren og skær vanvid.
Anne står ved en korsvej i livet. Hun er gift med en succesrig, men arbejdsgal filmproducer, der har en tendens til at overse hende. Hans partner tilbyder hende et lift fra Cannes til Paris, hvor hun skal møde sin mand. Det bliver en tur med mange lange omveje, med maleriske seværdigheder, skøn mad og vin og gode samtaler - en tur, som vækker hendes livsglæde igen.
'By the Sea' foregår i 70erne og handler om et smuldrende ægteskab. Den tidligere danser Vanessa og hendes mand, forfatteren Roland, rejser rundt i Frankrig, mens de krampagtigt forsøger at holde fast i de følelser, de engang nærede for hinanden. Afstanden vokser sig større og større, og da parret slår sig ned i en lille havneby, begynder de hver især at blive tiltrukket af andre mennesker