Østberlin, 1984. Den dybt loyale Stasi-Agent Wiesler. er fra højeste sted blevet beordret om at overvåge den intellektuelle forfatter Dreyman, og hans kæreste, Sieland, en kendt skuespillerinde, men finder snart ud af at ministeren kun søger snavs på Dreyman for selv at kunne få fingre i kæresten. Wiesler bliver mere og mere fascineret af deres liv, og bliver trukket længere ind end han burde.
Tredje og afsluttende del af af Kieslowskis film-trilogi, hvor hver film har sit udgangspunkt i de tre farver i tricoloren. En ung studerende ved universitetet i Genève, Valentine, møder tilfældigt en pensioneret dommer, som fortrinsvis er beskæftiget med at aflytte naboernes telefonsamtaler. Bekendtskabet begynder at ligne et venskab, men Valentine rejser til sin elskede i udlandet.
Harry Caul er ekspert i overvågning, og plages af dårlig samvittighed. En dag bliver han hyret af direktøren for et stort firma til at optage en samtale mellem to ansatte på en åben plads fuld af mennesker. Under den efterfølgende bearbejdning af optagelserne fra pladsen får Harry mistanke om, at han er blevet lokket til at spille en al for aktiv part et mordplot.
Fuldstændig ureglementeret uniformeret og med en opførsel, som ville give selv den mest hårdhudede sergent hjerteslag, ankommer discjockeyen Adrian Cronauer til Saigon under Vietnamkrigen. Allerede den første morgen, skriger han sit "GOOD MORNING, Vietnam" fulgt op af den vildeste rockmusik, æteren over den militære radiostation nogensinde er blevet fyldt med. Hans udsendelser overskrider de officielle program regulativer med flere dagsmarcher, men snart er Adrian Cronauer blevet soldaternes idol, officerernes mareridt og civilbefolkningens mærkeligste billede af Vestens kultur...
I 1941 er barndomsvennerne Rafe og Danny blevet piloter i det amerikanske luftvåben. Rafe falder for sygeplejersken Evelyn, men forholdet ender brat, da hans fly skydes ned. Danny forsøger at trøste Evelyn, og de to forelsker sig. Men der er mere drama i luften. For Rafe er ikke død - og samtidig planlægger Japan at angribe USA's flådebase i Pearl Harbor.
En gigantisk asteroide har kurs mod Jorden. Hvis den rammer, er det godnat med kloden. Der er kun én ting at gøre - asteroiden må sprænges i stumper og stykker. Den barske borebisse Harry S. Stamper og hans håndgangne mænd får til opgave at lande på asteroiden, bore et dybt hul og smide en atombombe ned i hullet. Det er ikke nogen ufarlig mission, men hvad gør man ikke for at redde verden.
Hvad kan en scanner se? Kan den se ind i din hjerne? Ind i dit hjerte? Nu kommer filmen A Scanner Darkly, baseret på en roman af Philip K. Dick – sci-fi-legenden, som skrev bøgerne bag Blade Runner, Total Recall og Minority Report. Richard Linklater har skabt filmen med det nyskabende animerede look. Tid: Den nære fremtid. Sted: Forstæderne. Historien: En skarp, underholdende fortælling om en gruppe mennesker, der er afhængige af stoffet Substance D, og om en regering, der gladeligt ødelægger sine borgere – deres rettigheder og deres forhold – for at redde dem. Robert Downey Jr., Woody Harrelson, Winona Ryder og Rory Cochrane spiller en gruppe misbrugere, der både er bange for hinanden og for spioner. Keanu Reeves spiller en spion, som også er en del af gruppen ... indtil han begynder at få personlighedsspaltning. Nyd paranoiaen. Der er ikke nogen, der holder øje med dig. Tro mig
Robert Hanssen arbejder for FBI og er godt på vej op af karriererstigen. Hanssen har også et bijob for KGB, som han sælger hemmelige dokumenter til i stor stil. Men ledelsen er mistænksom og sætter en ung agent til at holde øje med Hanssen.
Fiskeren Billy Tyne og hans mandskab tager ud på havet for at fange sværdfisk. Der er en storm under opsejling, men Tyne er sikker på, at han kan sejle fra den. Der er dog en ting, Tyne ikke ved. Nemlig, at der ikke kun er ét, men hele tre enorme uvejr på vej mod området. Og snart befinder kutteren sig midt i århundredets storm.
Max får en dag en telefonsamtale med en ukendt kvinde, som redder hans liv. Men intet er, som det ser ud. Alt for sent indser Max, at han bare er en brik i et politisk spil, og at der findes en sammensværgelse, som forgrener sig dybt ind i magtens korridorer. Alle hans forgængere har lidt en voldsom død, og FBI begynder at stramme nettet omkring den ufrivillige spion. Nøglen findes i Echelon – verdens mest avancerede overvågningssystem. Men hvem overvåger Echelon? Hvis hele verden er overvåget – hvor kan du så gemme dig? Jagten går fra Las Vegas til Prag til Bangkok til Moskva i The Echelon Conspiracy, en actionfyldt konspirationsthriller med Edward Burns, Martin Sheen og Shawn West.
Militæreksperten David Grant bliver pludselig sat på en opgave, der er en del mere farlig end at spidse blyanter, da en Boeing 747 bliver kapret af terrorister. Grant må nu forsøge at snige sig omborg på flyet - MIDT I LUFTEN - sammen med en gruppe toptrænede soldater, for at forsøge at desarmere terroristernes bombe og redde alle de uskyldige passagerer.
Louis Burke, en utraditionel kriminalbetjent, som går undercover for at undersøge en række mord på de indsatte i Harrison-fængslet. Forklædt som fange oplever Burke brutale medfanger, korrupte fangevogtere, død og forræderi hvert øjeblik. Men da han afslører den chokerende hemmelighed bag kulisserne i fængslet, må Burke gøre et dristigt flugtforsøg, hvor han står ansigt til ansigt med ikke blot hundredvis af morderiske medfanger...men også en dødelig fjende fra hans egen fortid.
Harlan Regis, politimand i drabsafdelingen, sættes til at opklare et mord på en ung kvinde i Det Hvide Hus. Eller gør han? Det er nemlig ikke alle, der ønsker mordet opklaret til bunds. Interne sikkerhedsfolk i Det Hvide Hus modarbejder Regis i opklaringsarbejdet. Hvorfor - hvis ikke fordi mordet har vidtrækkende politiske konsekvenser?
Casey Ryback's fredelige ferietur med niecen Sarah bliver brutalt afbrudt af terrorister, der kaprer deres tog. Sammen med en skræmt togkonduktør undslipper Casey, og han er den eneste, der kan forhindre terroristerne i at sprænge Pentagon i luften.
Vi er i en nær fremtid. Planetens energiproblemer er muligvis på nippet til at blive løst, da firmaet Alterplex Corporation starter deres nye energikilde 'the tower', der skal suge energi fra en parallel verden ind i vores. Det går naturligvis ikke helt efter hensigten, og det bliver op til den tidligere NASA pilot Will Porter (Dan Stevens) at tage på en hemmelig mission til den alternative verden for at løse problemet. Store dele af filmen ses fra hans synspunkt i klassiske computerspil POV stil.