Teateranmelderen Mortimer Brewster (Cary Grant) får et chok, da han opdager, at hans to søde, gamle tanter, Abby og Martha Brewster, i virkeligheden er massemordere med et større antal lig begravet i kælderen. Han aner ikke, om han skal melde de charmerende, men skingrende sindssyge damer til politiet eller ej. Da hans lige så vanvittige, morderiske bror dukker op på flugt fra politiet, er forvirringen total.

Will er ved at blive skilt, da hans tiårige datter Maya begynder at udspørge ham om hans liv, før han blev gift. Maya vil vide alt om, hvordan hendes far og mor mødtes og forelskede sig. Så Will begynder at fortælle hende om de tre vigtigste kvinder i sit liv. Men han laver om på deres navne, så Maya først til allersidst finder ud af, hvem af de tre kvinder, der er hendes mor.

Charles er vittig og charmerende. Vennerne omkring ham bliver gift på stribe, men Charles har aldrig turdet binde sig. Han prøver også at holde stand, da han til et bryllup møder den smukke amerikaner Carrie. Faktisk går der en begravelse og tre bryllupper, hvor af det ene desværre er Carrie's, før Charles bliver sikker på, hvem han vil dele sit liv med.

Ti år er gået, siden slyngveninderne Romy og Michele forlod high school, og nu gruer de for genforeningsfesten, for deres voksenliv er ikke rigtig noget at prale af. Så de beslutter sig for at lyve det bedste, de har lært og tropper op til festen som de styrtende succesrige opfindere af Post-It-blokken!

Sandra Bullock spiller skuespilforfatteren Sidda, der i et interview kommer til at fortælle lidt for meget om sin hårde barndom. Hendes mor Vivi (Ellen Burstyn) bliver sur og nægter at tale med sin datter igen. Men en lille flok veninder sætter sig for at hjælpe Sidda med at finde sandheden om sin komplicerede og excentriske mor, så hun kan acceptere fortiden. Nøglen til denne proces går gennem moderens dagbog fra hendes ungdom, hvor hun var medlem af Ya Ya-søsterskabet. Nu skal mor og datter snakke ud om deres problemer, hvad enten de vil det eller ej!

Bob har lovet familien, at de skal på den årlige tur til Hawaii, men nu skifter han pludselig mening. Ferien skal i stedet tilbringes på landevejene – hele vejen til Colorado i en autocamper.

Wayne og J.D. sætter alle kræfter ind på at forhindre, at deres kammerat Darren gifter sig med den forkerte kvinde.

Steve Carell spiller igen den polerede, selvglade nyhedsoplæser Evan Baxter fra "Bruce den almægtige". Det er nu hans tur til at blive sendt ud på en hellig mission af Gud. Evan er lige blevet valgt til kongressen og sammen med familien, flytter han fra Buffalo til forstæderne i det nordlige Virginia. Men hans nye liv bliver vendt brat på hovedet, da Gud viser sig for ham og beordre ham til at bygge en ark. Evans noget forbavsede familie kan ikke helt finde ud af, om han har en gevaldig midtvejskrise, eller om han har haft en åbenbaring af bibelske dimensioner.