Den sande historie om bokseren Rubin ”Hurricane” Carter, der blev idømt tre domme på livstid for at have myrdet tre mennesker. I fængslet begynder han at skrive en selvbiografisk bog, der bliver indledningen til hans kamp for at blive en fri. Carter trækker sig mere og mere tilbage, da han kommer bag tremmer; publiceringen af hans bog, The Sixteenth Round, får ham ikke tilbage til verden udenfor. Han finder Indre fred ved at undgå den offentlige interesse omkring hans sag.
Dr. David Gale er en elsket familiefar, en principfast universitetsprofessor og en yderst respekteret modstander af dødsstraf. Alligevel ender han på dødsgangen anklaget for voldtægt og mordet på en af sine unge medaktivister Constance Harraway. Tre dage før Gales planlagte henrettelse indvilliger han i et eksklusivt interview med journalisten Elizabeth Bloom, kaldet Bitsey, som hun længe har forsøgt at få. Hurtigt opdager Bitsey, at denne opgave er langt vigtigere end først antaget, og hun sidder nu med Gales liv i sine hænder. På bekostning af sin egen sikkerhed kæmper Bitsey for at nå at stykke de mystiske begivenheder omkring Constance"s chokerende død sammen inden det er for sent
Davey Gillen og Gerry Campbell sidder begge bag tremmer i Maze-fængslet i Nordirland i starten af 1980'erne. De er IRA-sympatisører og får regelmæssigt tæv af fangevogterne. Samtidig kæmper de for at få IRA anerkendt som politisk organisation, så de kan blive anerkendt som politiske fanger. Deres kamp fører ikke rigtig nogen vegne. En dag beslutter en anden IRA-fange, Bobby Sands, at tage nye metoder i brug. Han starter en sultestrejke.
Wade Porter var en kærlig familiefar med en lovende fremtid, indtil han ved et uheld dræber en indbrudstyv og mister alt. Han bliver dømt for uoverlagt mord og skal afsone 3 år i et fængsel med maksimal sikkerhed, hvor samfundets regler ikke gælder. Wade tvinges til at dele celle med en berygtet massemorder og bliver udsat for brutale gennembankninger, der beordres af fængslets sadistiske vagtchef. Han indser hurtigt, at han står over for sit livs vigtigste kamp og er nødt til at blive den hårdeste af alle fangerne for at overleve. Det, der ikke nedbryder dig, gør dig stærkere - og i statsfængslet er det kun de stærkeste, der overlever.
Wilson er en sej englænder, der har tilbragt det meste af sit liv bag tremmer. En dag får han pludselig besked om, at hans datter Jennifer er død. Hans egen søgen efter sandheden bringer ham til USA, hvor han sammen med vennen Ed indleder sin egen private efterforskning. Snart er han oppe mod de hårdeste bøller i Los Angeles og mod den tvivlsomme rigmand Terry Valentine. Alle begår de den samme fejl: De glemmer, at Wilson er englænder. Og langt sejere end de troede...
Efter syv år opsøger den hårdføre strømer Jack Cate atter Reggie Hammond i hans celle. Jack er suspenderet fra tjeneste efter at have skudt en tilsyneladende ubevæbnet mand i jagten på Iceman, lederen af en stor narkoliga. Reggie er mest interesseret i at få sin Porsche og 500.000 dollars tilbage, som Jack lovede at opbevare for ham i slutningen af sidste film. Nu truer Jack med at beholde både bilen og pengene, hvis Reggie ikke stiller op som lokkedue for Iceman, som i øvrigt er ude efter Reggies liv. Det skal ske indenfor to døgn, ellers sidder Jack selv gevaldigt i fedtefadet.