Fire søstre med stærke bånd til hinanden vokser op hos deres mor i New England, mens deres far kæmper ved fronten i den amerikanske borgerkrig. Mens søstrene udvikler sig fra piger til unge kvinder, står de over for mange valg. Den udadvendte Jo drømmer om at blive forfatter, og med sin mors støtte sætter hun en dag kurs mod nye eventyr i New York.

Det er ikke så let at være den mest populære og tjekkede pige på Beverly Hills High. Især ikke når man er misundt af intrigante babes, ihærdige taberagtige fyre og lærere der gakker fuldstændig ud når opgaverne bliver afleveret for sent! Alligevel lykkes det for 15-årige Cher at holde styr på tingene - hun finder endog tid til uselviske projekter, såsom at finde en partner til sin retoriklærer og forvandle en totalt håbløs og utjekket ven til en absolut babe. Men Chers perfekte verden begynder at gå i krise da hun møder to ultralækre fyre: den nye tjekkede fyr i klassen og Chers kedelige, men nuttede eks-papbror. Cher må lære, at når det drejer sig om kærlighed, så er hun altså absolut Clueless. Alicia Silverstone er absolut perfekt i rollen som Cher i denne hippe, forfriskende og kanonsjove komedie der vrimler med nye smarte udtryksmåder.

Aldrig har én mand fået så meget ud af så lidt! Mindst to meter høj, grim som et ondt år og indehaver af et, efter eget udsagn, næsten usandsynligt lille lem. Men hvad man ikke har i bukserne, må man ha' i munden! Gør dig klar til at opleve radiosensationen over dem alle. Manden der er kommet op at skændes med alt, hvad der kan krybe og gå af Hollywoodstjerner for åben mikrofon - uden sidestykke den største, groveste, mest sjofle og ikke mindst sjoveste radiovært af dem alle, Howard Stern himself!

Gwen Cummings er en succesrig klummeskribent i New York, der kører et vildt liv i overhalings-banen. Men da Gwen en dag i fuldskab beslutter sig for at stjæle sin søsters bryllupslimousine, smadrer hun den mod en butiksfacade. I retten bliver hun tvunget til at tilbringe 28 dage på en afvænningsklinik, medmindre hun vil i fængsel. På klinikken møder hun helt nye mennesker og helt nye måder at leve på. Og opdager, at det indre måske betyder mere end det ydre. Superstjernen Sandra Bullock (Speed, The Net, Demolition Man)spiller i denne forrygende morsomme, men også tankevækkende film at af sine lives bedste roller som festoriginalen Gwen, der pludselig tvinges til at se sig selv og livet fra en helt ny vinkel. Som hendes nye ven Eddie ses Viggo Mortensen (A Perfect Murder, Daylight, G.I. Jane), kæresten Jasper spilles af Dominic West (Star Wars Episode I), mens Elizabeth Perkins (I'm Losing You) er søsteren Lily. En hammerod film!

Sandra Bullock spiller skuespilforfatteren Sidda, der i et interview kommer til at fortælle lidt for meget om sin hårde barndom. Hendes mor Vivi (Ellen Burstyn) bliver sur og nægter at tale med sin datter igen. Men en lille flok veninder sætter sig for at hjælpe Sidda med at finde sandheden om sin komplicerede og excentriske mor, så hun kan acceptere fortiden. Nøglen til denne proces går gennem moderens dagbog fra hendes ungdom, hvor hun var medlem af Ya Ya-søsterskabet. Nu skal mor og datter snakke ud om deres problemer, hvad enten de vil det eller ej!

Sønnen af den berygtede haj-boss Don Lino får et anker i hovedet og dør. Liget bliver fundet af den lille fisk Oscar, der ikke er sen til at udnytte situationen. For at indynde sig hos hajernes fjender, tager Oscar selv ære for drabet og optræder fremover som den barske lejemorder 'Hajdræberen'. Fin ide - hvis ikke lige det var for Don Lino.

Mikey, den højttænkende baby, er tilbage. Sidst lykkedes det ham at få sin mor gift med sin bedste ven, James. Nu har hans forældre sat en ny lille baby i verden. Mikey står overfor sit livs største udfordring – sin lillesøster, Julie. Julie er en skrap baby, der har sin egen mening om tingene og snakker lige så højt dom sin storebror. Nu bliver der for alvor kamp om forældrenes opmærksomhed. Men da de voksne begynder at opføre sig som børn og tale om skilsmisse, må Mikey og Julie tale dem til fornuft. For det er trods alt dem der snakker…

Dette er historien om de to hårdtarbejdende italienske blikkenslager-brødre ved navn Mario Mario og Luigi Mario, der er ved at miste deres forretning pga. den lumske Scapelli. Luigi er dybt forelsket i den unge studerende Daisy, der graver efter dinosaur-knogler under Brooklyn Bridge. En dag forsvinder Daisy, og de to brødre følger hendes spor ind i tunnellen under Brooklyn Bridge, hvor de finder en interdimensional portal, der fører til en skjult verden.