Et biologisk våben-eksperiment, kaldet DC2, bliver sluppet løs, da militærløjtnanten Muldoon mødes med videnskabsmanden Abby for at købe tønder fyldt med det giftige stof. Stoffet spreder sig over den nærliggende by i gasform og forvandler folk til frådende zombier. Samtidig har stripperen Cherry Darling opsagt sit job og støder på sin ex-kæreste El Wray. Gensynet er noget koldt, men da omstændighederne bliver mere og mere drastiske, må de arbejde sammen med en lille gruppe af mennesker, der endnu ikke er blevet smittet af DC2.
Derek (Steven Yeun) er netop blevet fyret fra konsulentfirmaet Towers & Smythe. Melanie (Samara Weaving) er i samme bygning i et desperat forsøg på at redde sit hus. Hvad ingen af de to ved er, at den dødbringende ID-7 virus i samme øjeblik er ved at sprede sig i bygningen. Det er en virus, der får folk til at gå fuldstændig amok i raseri. Da hele bygningen bliver underlagt karantæne, bliver stedet forvandlet til et blodbad. Midt i dette inferno beslutter Derek og Melanie sig for at gøre fælles front og kæmpe sig op til øverste etage for at straffe de jakkesæt, der har gjort livet surt for dem.
I et dystopisk Schweiz, der er faldet ind under en ond ostetyranns fascistiske styre, lever Heidi det rene og enkle liv i de schweiziske alper. Bedstefar Alpöhi gør sit bedste for at beskytte Heidi, men hendes længsel efter frihed får hende hurtigt i problemer med diktatorens håndlangere. Den uskyldige pige forvandler sig selv til en kickass kvindelig kampstyrke, der sætter sig for at befri landet fra de sindssyge ostefascister.
Velkommen til Tromaville High School - skolen, hvor eleverne spås en "lysende" fremtid, bogstaveligt talt! Da der sker et udslip fra det lokale atomkraftværk, og indbyggerne kommer i kontakt med det kemiske affald, får de et særligt skær af grønt lys, og deres personligheder begynder at mutere. Skolens nørder danner motorcykelbander og udvikler smag for råt kød, mens uskyldige elever forvandles til sex-hungrende psykopater. Imens har et koloenormt foster udviklet sig til et slimet, blodtørstigt monster, som fortærer eleverne på skolen.
Af ukendte årsager bliver tomater aggressive og tilmed meget store. En række videnskabsmænd forsøger at knække koden.