Hu heil, hvor det går, når Charles Chaplin skyder med skarpt! Resultatet er en berømt klassiker, som i år 2000 blev stemt ind på det amerikanske filminstituts Top 100 over amerikanske komedier. USA deltog endnu ikke i anden verdenskrig, da Chaplin vendte sit humoristiske arsenal mod Der Führer ved at spille rollen som henholdsvis den Hitler-lignende Adenoid Hynkel og en jødisk barber, som ligner nazien på en prik. Det myldrer af ordspil, sjove visuelle effekter og falde på halen-komedie, når Chaplin spidder fascismen og afbalancerer sit angreb med intense scener fra en ghetto, hvor tyske Sturmtruppen spreder rædsel. Blandt de uforglemmelige scener er Hynkels fjollede dans med en globus, en flugt, som foregår på hovedet, og Hynkel og en Mussolini-lignende Jack Oakie i et vanvittigt kapløb om at få deres barberstol pumpet højst op. Stor komik møder stor filmkunst i Diktatoren.

Fåret Frode keder sig lidt på bondegården, så han pønser på at tage en fridag. Desværre resulterer hans plan i, at en løbsk campingvogn fører bondemanden langt, langt ind i den store by. Efter et slag i hovedet har bonden også mistet hukommelsen, så Frode har ikke andet valg end at vove sig væk fra gården og ind til byen for at redde bondemanden hjem igen.

Judy, Violet og Doralee arbejder på samme kontor, og de er alle tre godt trætte af deres mandschauvinistiske chef Franklin. Sammen fantaserer de om at sætte han ordentligt på plads, indtil de en dag ved et uheld kommer til at putte gift i hans kaffe. Og så er fantasien tilsyneladende ved at blive til virkelighed.

Charlie er en af New Yorks nålestribede kontormænd, der en fredag middag er nede på dineren på hjørnet for at få sin frokost. Ved et tilfælde støder han ind i den frimodige Lulu, der lover ham et lift tilbage på arbejdet. Men i stedet lokker hun ham med til nabostaten New Jersey, hvor hun på et motelværelse lænker ham til sengen, for derefter at forføre ham. Charlie opfører sig i starten som en hund i et spil kegler, men han falder dog hurtigt for Lulu og hendes erotiske udstråling. Charlie beslutter sig for at tilbringe resten af weekenden sammen med Lulu, og det bringer de to til Pennsylvania, hvor Lulu skal deltage i en gensynsfest på hendes gamle high school. Men her indhenter virkeligheden parret, da Lulus gamle kæreste Ray også dukker op og kræver hende tilbage. Nu må Charlie til at kæmpe for sin nyvundne kærlighed.

Vi skriver år 50 før Kristus. I den lille gæve gallerby går alt stille og roligt - for roligt... Romerne planlægger at kidnappe troldmanden Miraculix og formlen til den magiske trylledrik. Uden trylledrikken kan romerne nemt indtage den ellers ukuelige landsby, og slette den af landkortet. Men de intetanende gallere har et større problem: et frygteligt uvejr er brudt ud. Vil himmelen falde ned? Gallerne er rædselsslagne og søger råd hos den mærkelige spåmand Prolix. Imens ruster Asterix og Obelix sig til kamp mod den mistænksomme spåmand og romerne, som igen bliver genstand for gallernes ynglingshobby: Romerkastning...

Jim har friet til Michelle, og hun har sagt ja, så nu er bryllupsforberedelserne i fuld gang. Begges familier og venner er inviteret, og Jim er noget spændt på, om han kan undgå de pinlige situationer, han så tit ender i. Jim's ven Stifler er mere optaget af at arrangere et brag af en surprise-polterabend, men hans timing kunne være bedre.

En asocial og hans læderklædte slæng af spøgefugle er på banen og maler byen rød med spraydåser og tømmer alle fodgængeres lommer. Al den kriminalitet får en til at tænke på hvor det er gået galt i uddannelsessystemet... Politiskolen kan være en del af forklaringen.

Det er dagen derpå. Vennerne Jesse & Chester har festet igennem – og lidt til. Nu vågner de, og ingen af dem kan huske, hvor de var henne og hvad de lavede i går – og heller ikke, hvor de har parkeret øsen. I køleskabet kan de se, at de et eller andet sted undervejs har vundet et helt års forbrug af dessertbudding, og snart opdager de også, at deres kærester er stiktossede på dem. Ikke alene har de to dum-petere efterladt pigernes hus i et syndigt rod, de har også glemt deres årsdag. De har husket at købe gaver til de udkårne, men… de ligger i den bil, de ikke kan finde.De to venner må nu i gang med at rekonstruere deres færden dagen før. Meget kan gå galt, og det gør det naturligvis. Det bliver en lang dag fyldt med mystiske hændelser og underlige sammentræf, og de er jagtet bytte, overalt hvor de viser sig…

Politichefen Lassard beslutter at optrappe kampen mod kriminaliteten ved at oplære de lokale vagtværnsgrupper til at være Borgere På Patrulje… og gæt lige, hvem der skal være instruktører. De samme aspiranter, som troede, at det F de fik i karakterbogen stod for "Fantastisk". Da den rivaliserende vicekommissær Harris ser de uniformerede fjolser i spidsen for at bring Politiskolen i miskredit. Men vore uheldige helte klarer skærene – på deres egne klodsede måde – ved ar stige til vejrs i dobbeltdækkorfly og balloner, da det for alvor går løs. Velkommen om bord!

Det skulle have været en pærenem fange-overførsel for de to flådesoldater. Men der var ingen, der havde fortalt dem, at det var en kvinde, der var fangen. Det er jo egentlig også bedøvende ligegyldigt, for hvad skal hun stille op imod to ladebrede, kampseje MP-sergenter? De skulle jo være klar i tilfælde af kriser i størrelsesorden "3. Verdenskrig". Der tog de helt fejl!

De uniformerede fjolser er til kongres i Miami for at hædre deres afholdte chef Lassard, men forbryderne holder ikke ferie, selv om vore helte gør. Lassard bliver bortført, og selv ikke løftet om limbodans og fester på stranden kan forpurre vore frygtløse fjolser tumultagtige redningsforsøg.

Hvad ville du gøre, hvis du vågnede op med hukommelsestab, et lig og 250.000 dollars i kontanter? Det er situationen for Jake, en tilsyneladende helt almindelig fyr - der husker nul. Og da der så dukker en smuk kvinde op og siger, at hun er Jakes kone, er det svært at sige nej. Men snart kommer buddene på Jakes identitet fra de mest usandsynlige kanter, og Jake bliver til sidst overbevist om, at han i virkeligheden er undercover CIA-agent med kodenavnet "The Cleaner". Men hvem er så de folk, der mener noget andet?