Den gamle professor, Isak Borg, er i sin bil på vej til Lund for at blive udnævnt til æresdoktor. Undervejs drømmer han sig tilbage til fortiden og genoplever både de mange jordbærsteder og de store skuffelser, han har mødt gennem sit lange liv. Han erkender, at hans liv på det menneskelige plan har været en fiasko. - I en af Bergmans bedste film ses Victor Sjöström, kendt instruktør fra stumfilmens guldalder, i en uforglemmelig rolle som den angrende professor.

I en lille fattig by i Alabama i 1930'erne ne bliver den sorte Tom Robinson anklaget for voldtægt. Den hvide og højt respekterede advokat Atticus Finch risikerer sin karriere for at forsvare den anklagede.

På sit dødsleje udtaler rigmanden og mediemogulen Charles Foster Kane ordene 'Rosebud'. Journalisten Jerry Thompson bliver sendt ud for at finde ud af, hvad de sidste ord fra den store mand betyder. Thompson interviewer venner, familie og forretningsforbindelser og et fantastisk og tragisk liv rulles op.

Da den otteårige dreng Cole begynder at sige, at han kan se døde mennesker, sender hans forældre ham til behandling hos den kendte børnepsykolog dr. Malcom Crowe. Coles symptomer minder om en tidligere patient Crowe havde, hvis liv endte tragisk, og for at råde bod på det, vil han gøre alt for at hjælpe sin nye patient. Som Crowe lærer Cole at kende, får han en frygtelig tanke. Hvad nu hvis Cole har ret - og han faktisk kan se de dødes ånder?

I et opdelt land på randen af krig er to små drenge, Amir og Hassan, på trods af deres forskelle de bedste venner. Årets store højdepunkt i Kabul er en uskyldig dragekonkurrence, der en herlig eftermiddag fylder himlen med opmuntrende glæde. Men i kølvandet på dagens sejr følger en skræmt drengs forræderi og en episk søgen for tilgivelse. Efter at have boet 20 år i USA, vender Amir tilbage til et farefuldt Afghanistan styret af Taleban, for at konfrontere fortidens mørke hemmeligheder, der stadig plager ham. Og han tager en sidste vovet chance for at gøre uret god igen.

A.K. Walthers er krigshelt og officer i det amerikanske frømanskorps – The Navy S.E.A.L.S. Hans enhed sendes til det krigshærgede Nigeria for at redde den amerikanske statsborger Dr. Lena Kendricks ud af landet, inden det er for sent. Men da den hårdhudede Walthers og hans enhed når frem, nægter Hendricks at forlade sin farm, der fungerer som tilflugtsted for krigens ofre. Tværtimod bønfalder hun Walthers at eskortere flygtningene på en farefuld flugt gennem junglen mod Camerouns grænse.