De døde er vågnet og hungrer efter de levendes kød. Panikken breder sig over hele verden. En lille gruppe mennesker søger tilflugt i et forladt hus for at kæmpe for deres liv. Mens hæren af de levende døde vokser, opdager gruppen langsomt, at den største trussel mod deres overlevelse allerede er iblandt dem.

Denzel Washington, Clive Owen og Jodie Foster spiller hovedrollerne i Spike Lees Inside Man. En sej strisser, en genial bankrøver og en magtfuld mægler får situationen til at tilspidse sig i et virvar af skjulte bagtanker og eksplosive overraskelser. En nervepirrende thriller med en totalt uventet slutning.

En militær rumsonde falder ned i nærheden af en lille by i New Mexico. Et hold soldater bliver sendt ud for at hente den hjem, men man hører intet fra dem. Det viser sig, at sonden har haft "noget" med fra rummet. Hvad det end er - en sygdom, eller en organisme - så har det slået alle byens beboere ihjel. Undtagen to: En gammel man og en baby. Et hold forskere bliver samlet i et tophemmeligt laboratorium i Nevada for at finde ud af, hvad der er sket. Men tiden er knap og hele menneskeheden er i fare.

USA deponerer sine uønskede borgere i maximum security fængsler og vender det blinde øje til, mens de nedbryder, terroriserer og - i visse tilfælde - slår hinanden ihjel. Da den tunge metaldør smækker i bag Ron, er der intet i hans beskyttede liv, der har forberedt ham på brutaliteten. Men skrigene, der hver nat runger på gangene, overbeviser ham om, at truslerne om vold og voldtægt skal tages særdeles alvorligt. Da Earl, en de barske fanger øverst i hierarkiet, tager ham under sine beskyttende vinger, bliver han til en vis grad fredet. Men intet er gratis. Her overlever man kun, hvis man er villig til at betale prisen.

Luc og Dolph omkommer i Vietnam-krigen. Senere bliver de genoplivet af en gal oberst, der gør dem til viljeløse dræberrobotter. Da de langsomt får deres hukommelse tilbage, begynder en blodig og voldelig kamp på liv og død.

Året er 2022. Den ultimative løsning på volden i fængslerne er fundet: Absolom - fængslet uden flugtmuligheder, uden håb og uden nåde. Her er det ikke den stærkeste, som overlever, men den mest hensynsløse. I dette helvede lander kaptajn John Robbins-dømt for koldblodigt mord på sin overordnede. Han har tænkt sig at overleve øen, ingen overlever-og flygte fra fængslet, ingen flygter fra.

Skipper Christopher Sheldon styrer skoleskibet "Albatros" med hård, men retfærdig hånd, og han får sin sag for, da han står til søs på en otte måneder lang sørejse sammen med 13 drenge, der skal lære at sejle og undervejs gå fra at være drenge til at blive mænd. Turen udvikler sig til en fantastisk oplevelse, hvor drengenes grænser bliver prøvet af - ikke mindst da skibet bliver ramt af en frygtelig storm, der på få minutter spreder død og ødelæggelse og dermed sætter de overlevendes mod, fjendskab og sammenhold på den ultimative prøve.

Efter et mindre jordskælv i Los Angeles dør syv undergrundsarbejdere af meget kraftige forbrændinger. Mike Roark er chef for byens katastrofeberedskab og tvivler på den officielle forklaring. Han får fat på et par geologer, hvis utrolige forklaring lyder, at der gemmer sig en vulkan under byen! Hvor svært Mike end har ved at tro geologerne, skal han snart få syn for sagen og samtidig blive sat på sin største opgave nogensinde.

Oscar®-vinder Hillary Swank (Boys Don’t Cry) fører an i en stjernespækket rollebesætning på denne hårrejsende rejse, der placerer dig midt i det mest spetakulære filmeventyr. Geofysiker Dr. Josh Keyes (Aaron Eckhart, ERin Brockovich) har gjort en frygtelig opdagelse: Jordens kerne er holdt op med at rotere. Planetens magnetfelter er ved at forsvinde, og i løbet af måneder vil jorden blive ødelagt. Der er kun ét håb: At sende Keyes og et hold af fremtrædende videnskabsfolk i et underjordisk fartøj til jordens indre. Mens menneskehedens skæbne hænger i det uvisse, skal videnskabsfolkene og fartøjets besætning gøre det utænkelige – sprænge en atombombe for at sætte jordens kerne i rotation igen. Øvrige medvirkende er Delroy Lindo (Ransom), Emmy® -vinder Stanley Tucci og den Oscar®-nominerede Alfre Woodard.

Horror legenderne Wes Craven og Jonathan Craven er medforfattere til den nye fortsættelse af "The Hills Have Eyes", der var et remake af horrorhittet af samme navn fra 1970'erne. Nu kommer "The Hills Have Eyes 2" Det der skete med familien Carter, viser sig helt klart ikke at være et enestående tilfælde. Som del af en rutinemission stopper en deling fra den Nationale Garde ved en yderpost i New Mexico. Kun for at finde den isolerede forskningslejer aldeles og mystisk forladt. Ekspeditionen opfanger et råb om hjælp fra de fjernt liggende bjerge, og holdet vælger derfor at starte en efterforsknings- og redningsekspedition. Hvad ekspeditionen ikke ved er, at dette bjerg- og ørkenområde er det samme sted, familien Carter engang udforskede og forsvandt fra. Og det er det samme område, hvor en flok kannibalistiske mutanter stadig ligger i vente. Flokken af mutanter er denne gang endnu større