Dae-Su, en helt almindelig midaldrende mand, bliver kidnappet og låst inde i en celle uden en forklaring. Hans begær efter hævn mod kidnapperen, som har ødelagt hans liv vokser sig stærkere hver dag. Pludselig efter 15 år bliver han uventet sluppet fri med en fyldt tegnebog og en mobiltelefon. Han får fem dage til at finde ud af sandheden om, hvorfor han blev kidnappet og kræver hævn.

Egentlig skulle den superseje lastbilchauffør Jack Burton bare samle sin gode vens forlovede op i lufthavnen. Men da pigen bliver kidnappet lige for øjnene af ham, er Jack ikke sen til at kaste sig ud i en hæsblæsende biljagt og et blodigt opgør med en større gruppe asiatere, der bliver anført af en 3000 år gammel troldmand. Men der skal mere til at skræmme Jack.

I det futuristiske samfund Libria, er der enkle regler: viser man følelser, ryger man i fængsel, og tager man ikke sin medicin, bliver man dræbt. Regeringen har udelukket krig, ved at undertrykke følelser: bøger, kunst og musik er strengt forbudt. For at håndhæve loven, har regeringen indsat agenter til effektivt at eliminere individer, der overtræder reglerne. I kampen mod frihedskæmpere, glemmer agent Preston at tage sin daglige dosis "Prozium" og indser, at følelser er en passioneret, men livsfarlig frihedskamp værd.

I slutningen af 1700-tallets Frankrig er hundredvis af mennesker brutalt blevet myrdet i regionen Gevaudan. For at opklare mysteriet sender Kong Louis d. XV videnskabsmanden Gregoire de Fronsac, der med sig tager sin blodbror, indianeren Mani. Efter sin ankomst til Gevaudan må en nyforelsket Gregoire de Fronsac dog sande, at det ikke kun er et uhyre han skal bekæmpe, men i lige så høj grad en dyster sammensværgelse...

En legendarisk hemmelig agent, der nu er lejesoldat, træder frem for at redde den søn, han aldrig har mødt. Rollen som far bliver hans sværeste mission nogensinde.

Da en kinesisk rebel myrder Chon's far og flygter til England, beslutter Chon og Roy sig for at rejse til London for at hævne mordet. Chon's søster, Lin, har fået samme idé og opdager en sammensværgelse, som har til formål at dræbe kongefamilien. Problemet er, at ingen tror på hende.