Luna og Amar er kærester og prøver at få børn. Hun arbejder som stewardesse, men da han fyres fra sit arbejde i lufthavnens kontroltårn for at have drukket på jobbet, krakelerer idyllen lige så stille. Amar møder en gammel soldaterkammerat, der er muslim med stort M, og som tilbyder ham et job i et afsidesliggende muslimsk kollektiv, hvor han også skal bo. Luna mærker så småt, hvordan hendes kæreste ændrer holdning i takt med hans ophold i det isolerede trossamfund.

Jacob er taget til Bosnien som soldat i FN’s fredsbevarende styrker, hvor krigens skræk og rædsler kommer tæt på. Han tager med den nye, barske delingsfører, Søren Holt, til Zagreb på hvad han i begyndelsen tror, er en fredelig skovtur med en håndfuld rige turister. Hurtigt udvikler turen sig til et mareridt af vold og død, og pludselig er gruppen de jagede.