På bjerget Olympus sidder den unge gud Hercules og dødkeder sig. Mod sin faders vilje bestemmer han sig for at stikke af ned på jorden for at søge spænding. Inde i New Yorks storbyjungle bliver Hercules opdaget af Pretzy - en fattig gadehandler, som ser sit snit til at tjene penge på muskelbundet. Snart er Hercules ikke bare Gud på Olympus, men også i den menneskelige verden. Men da Mafiaen satser en større formue på ham, beslutter Zeus sig for at straffe sin ulydige søn. Midt i kampens hede mister Hercules sine guddommelige kræfter og må give op! Med en rødglødende mafia lige i hælene, må han nu flygte i det eneste køretøj han kender til - en hestetrukket stridsvogn. Og han har ikke engang noget kørekort!