I april 1945 har den russiske hær lagt en jernring omkring Berlin, og Tyskland er ved at tabe krigen. Hitler har sammen med sine nærmeste fortrolige og den militære ledelse forskanset sig i en bunker under Rigskancelliet. Her flytter han rundt på troppestyrker, der ikke mere eksisterer, mens elskerinden Eva Braun forsøger at opretholde en slags dagligdagens normalitet. Hitlers unge sekretær, Traudl Junge, følger med undren og stigende rædsel vanviddet og den moralske opløsning, der breder sig i bunkeren i nederlagets stund.

Grace og hendes prisvindende hest Pilgrim er begge fysisk og psykisk mærket efter en voldsom ride ulykke. Graces mor Annie oplever, at hendes datters liv er umiskendeligt forbundet til hestens. Efter lang tids søgen lykkes det Annie at finde Tom, en "hestehvisker" med et unikt talent for at helbrede forstyrrede heste. Alt imens Tom arbejder hårdt for at få genopbygget alle de liv, der er faldet fra hinanden på grund af ulykken, blomstrer kærligheden imellem den blide hestehvisker, og den nu knapt så stærke Annie.

Gangsterbossen Lucy Diamond (Jordana Brewster - The Fast and the Furious) er tilbage i USA skarpt forfulgt af elitestyrken af halvmilitære kvindelige collegestuderende og spioner - D.E.B.S! Da deres superagent, den flotte Amy Bradshaw (Sara Foster - The Big Bounce) på mystisk vis forsvinder efter et møde med den attraktive superskurk, starter D.E.B.S. en storstilet eftersøgning efter Lucys gemmested. Men måske ønsker Amy slet ikke at blive reddet... En sexet spionkomedie om kærlighed lige midt i skudlinien.

Carly Norris søger lidt forandring i livet efter et ulykkeligt ægteskab og beslutter sig for at købe en ny lejlighed på Manhattan. Hendes nye hjem ligger i et typisk Manhattan boligkompleks, hvor de enkelte lejligheder er omringet af mystiske og sørgelige skæbner. Blandt Carlys nye naboer er Zeke Hawkins, som er en ung velhavende ungkarl samt Jack Landsford, der er forfatter. Carly indleder et forhold til den unge Zeke, men ser sig pludselig forført af en mystisk verden, hvor grænserne mellem fantasi og virkelighed er meget spinkle...