Efter at hundeinfluenza bryder ud i den japanske by Megasaki, bestemmer byens borgmester, at alle hunde skal sendes til en øde skraldeø og leve der, afskåret fra omverdenen. Dette inkluderer borgmesterens nevø Ataris hund. Fast besluttet for at genfinde sit kæledyr drager Atari til skraldeøen, hvor en flok hunde indvilger i at hjælpe ham med søgningen.

I eventyrlandet hvor Grinchen og hvemmerne bor glæder man sig til den store julefest. Grinchen bryder sig ikke om julen, og han vil prøve at stoppe den.

Melvin Udall er forfatter og sådan cirka det mest usympatiske menneske, der har betrådt denne jord. Han hader ALLE: Bøsser, gamle damer, hundehvalpe, negere og jøder med store næser. Begrebet ”politisk ukorrekt” blev opfundet for at beskrive mennesker som Melvin. Hver dag indtager han en kolesterolbombe af en morgenmad på en café, hvor kun én servitrice vil servere for ham – men også hende får han gjort godt gal i skralden! Så kommer genboen – der tilfældigvis er bøsse og hundeejer – på hospitalet, og der er ingen anden end Melvin til at tage sig af den lille ”tæppetisser”. Og snart begynder en lavine af ting at vælte ned over Melvin – og vende op og ned på hans liv. Om det bli´r bedre? Se selv hvis din mave kan tåle latterkramper.

Walter og Trofast er nu blevet bagere. De lægger godt ud med kornkammer, æltemaskiner og vindmølle på taget og forretningen går strålende. Trofast bliver dog bekymret da han hører at 12 bagere er forsvundet i løbet af året. Walter er dog ikke så bekymret om de forsvundne bagere som Trofast, for uden konkurrenter går deres bageri jo endnu bedre. Dertil er Walter også blevet meget forelsket i den lokale skønhed og brød - entusiast Piella og ænser derfor overhovedet ikke hvad der foregår.

De er frække og charmerende, og det bedste er, at der er 101 eksemplarer af dem! Tag med Disneys dalmatinere ud på et fantastisk eventyr for hele familien. Fyldt med spænding, humor og masser af pletter! Hjemme hos Robert og Anita er alt lutter idyl og lykke, for deres dalmatinere Pongo og Perle har fået deres første kuld hvalpe; 15 uimodståelige små hvalpe. Men pludselig en dag er hvalpene forsvundet. Og ikke nok med det, alle dalmatinerhvalpe i hele London er sporløst forsvundet. Hvem kan have taget dem og hvorfor? Den store hundealarm går i gang og hunde fra nær og fjern hjælper med at lede. Sporene leder ikke helt uventet til Anitas gamle skolekammerat, den lumske og upålidelige Cruella de Vil, som altid har drømt om en plettet pelsfrakke…

En spændende beretning om tre trofaste husdyr - to hunde og en kat, som skilles fra deres familie og havner på en bondegård langt hjemmefra. Deres længsel får dem til at begive sig ud på en lang og farefuld rejse, som går igennem Amerikas mest utilgængelige vildmark..

Oliver er en lille sød, forældreløs killing, som leder efter et kærligt hjem. efter en regnvåd, voldsom og ensom nat møder han rigmandsdatteren Jenny - hun betages af ham og ønsker at adoptere den lille killing. Alt går vel, lige indtil Oliver kidnappes af Fagin og hans bande af gadehunde - de falder dog hurtigt for Olivers charme og gør imidlertid en stor indsats for at Jenny & Oliver bliver genforenet.

De små monstre blev drevet væk fra Kansas i den første film men forinden nåede de lige at lægge et par æg. En godtroende knoldesparker samler dem ind og sælger dem med kommercielt sigte, så byens børn alle kan få pænt dekorerede æg med hjem i anledning af højtiden. Men det varer ikke længe før de bliver udklækket og helvedet bryder løs igen i det lille samfund.

Hundehvalpen Mads vil så gerne være en rigtig jagthund, men han kommer altid i problemer, lige meget hvad han gør. Hans kammerat, den sprælske ræveunge Mikkel, støtter sin bedste ven på alle måder. Men der må da være noget, Mads er god til? Svaret finder de på det lokale marked. Mads har en virkelig god sangstemme og bandet "De Syngende Strejfere", der består af en gruppe hjemløse hunde, ansætter ham med det samme! Med deres dejlige musik får bandet større og større succes, men udenfor rampelyset føler Mikkel sig udenfor. Det samme gør bandets jaloux primadonna, som Mads, uden at vide det, har erstattet...Et sjovt eventyr begynder, da Mads og Mikkels venskab virkelig bliver sat på prøve! Mads og Mikkel 2 byder på mange gode grin. Det er en hjertevarm historie om godt venskab, og med masser af god musik for hele familien.

Rexxx er Hollywoods hotteste hundestjerne, men en dag bliver den væk fra sin ejer. Da det lokale brandkorps redder Rexxx ud af en brændende bygning, får brandchefens teenageknægt Shane besked på at tage sig af hunden.

Med hjælp fra nye venner er dette spændende eventyr ét lille skridt for hunden, og ét kæmpe spring for hundeheden. Med fuld fart frem og udenom asteroiderne, skal Buddierne og deres to nye venner, Spudnik og Pondusa, finde mod og være opfi ndsomme når de planlægger at rejse tur/retur til månen. Er de mon lavet af det rette stof? Fuld af intergalaktisk action og hjertevarme, er Space Buddies også en historie om teamwork og loyalitet, og om at følge sine drømme. Hele familien vil more sig i selskab med Buddierne igen og igen.

Denne spillefilms-opdatering af en tegnefilmsserie, der kørte på amerikansk tv i 60'erne og 70'erne, er en satire over alle de kendte superheltefigurer med særlige evner. Superhelten her er imidlertid en hund, og den kan både bøje skinner og bruge munden, hvilket altsammen skyldes en ulykke i et laboratorium, ejet af en gal videnskabsmand. Underdog er en beagle-han, og dens hjertes udkårne er en lille cocker spaniel ved navn Polly.

Nick Vanderpark, som har tjent zillioner på at opfinde Vapoorize - et mirakelmiddel til at fjerne hundelorte - har uden sammenligning Los Angeles' mærkeligste hjem. Det er et helt palads, udstyret med alt lige fra bowlingbaner, hestestalde og vinmarker til karruseller - og det er ved at få hans nabo Tim Dingman til at gå ud af sit gode skind! Ikke mindst fordi Tim også kunne have tjent styrtende med penge, hvis bare han havde investeret, da han havde chancen. Så da Tim mister sit job, og hans kone forlader ham, går han til den eneste, der kan hjælpe ham - The J-Man, en tosset og fordrukken hippie med en tosset plan til enhver lejlighed. Envy er en sort komedie om en almindelig mand, der lader succesen stige sig til hovedet - hans nabos succes altså!

Se Disneys nyindspilning af den suveræne familie- komedie Shaggy Dog, hvor Tim Allen lærer at være en bedre far, når han forvandles til en sheep dog på de mest ubelejlige tidspunkter. Eventyret begynder da chefanklageren Dave Douglas (Tim Allen), bliver infi ceret med et super-hemmeligt serum, der forvandler ham til en kopi af familiens hund. Da Dave meget gerne vil ud af hundelivet og tilbage i rollen som familiefar, må han først sætte en stopper for den gale forsker Dr. Kozak (Robert Downey Jr.) - manden bag det mystiske serum…

Den lovende tegneserietegner, Tim Avery, er netop blevet far til en lille dreng, Alvey, så Tim har for alvor fået hænderne fulde med at passe både baby og karriere. Tims frygt for dagligdagens små problemer blegner dog hurtigt, da det viser sig, at lille Alvey er født med superkræfter. Superkræfterne skyldes, at Tim for et stykke tid siden kom i besiddelse af en mystisk maske, som han tog på til en firmafest. Men det var ikke en helt normal maske – men selveste guden Lokes magiske maske, der giver bæreren overmenneskelige kræfter og evner. På forunderlig vis er maskens kraft blevet overført til lille Alvey, der i bogstaveligste forstand formår at sætte huset på den anden ende. For at gøre ondt værre er familiens hund temmelig jaloux på Alvey, og den forsøger gang på gang at få fat i den magiske maske, så den hårdt prøvede Tim må ofte skille de to kamphaner.