Under 2. verdenskrig viser den amerikanske general Patton sig som en af krigens mest bemærkelsesværdige skikkelser. En usædvanlig soldat, hvis evner er fremragende, men hvis temperament ikke altid lader sig tøjle under de allieredes felttog i Nordafrika og op gennem Europa.

Første Verdenskrig skydes i gang i sommeren 1914, og millioner af unge mænd sendes i krig. Men juleaften sænkes paraderne, og tyske, franske og engelske soldater fejrer aftenen i fælles fredsommelighed. Men dagen efter er der igen krig, og det bliver en mærkværdig oplevelse for soldaterne at gå fra julestemning til krigsstemning.

I 1879 bliver professor James Murray formand for den komité, der står for udgivelsen af den første udgave af The Oxford English Dictionary. Men komitéen opdager, at over 10.000 ord er blevet indsendt af én mand, William Minor - som viser sig at være dømt for mord og indsat i en anstalt for sindssyge forbrydere. Baseret på virkelige hændelser.

Fortælling der udspiller sig i et sydamerikansk fængsel, hvor to mænd deler celle. Den ene er medlem af en revolutionær undergrundsbevægelse. Den anden er bøsse og lever i en fantasiverden af kærlighedsmelodramaer. Efterhånden opdager de to at deres grundholdning til tilværelsen ikke er så forskellig som man først skulle tro.

Robert Roy MacGregor, lederen af en stolt skotsk klan, bliver berøvet sin ejendom af Markisen af Montrose, fordi han nægter at medvirke i en af Markisens nedrige planer. Sammen med vennen Alasdair lægger den nu fredløse Rob Roy en plan, der skal vinde ham hans ejendom tilbage, men hans kone gemmer på en frygtelig hemmelighed.

Menneskets seksualitet var i 1940’erne et mysterium for amerikanere i alle samfundslag – også for den nysgerrige professor Alfred C. Kinsey, som besluttede sig for at forske i emnet. På baggrund af mange tusinde interviews om mænd og kvinders sexvaner, udsendte han en rapport, der sprængte USA’s moralske mødom med en rambuk. Rapporten solgte 300.000 eksemplarer på en måned og viste til stor forargelse, at 92 % af de amerikanske mænd onanerede, at 85 % havde haft sex før ægteskabet, og at halvdelen havde været deres koner utro. Men der skulle mere til at tilfredsstille Kinseys nysgerrighed, og forskningen stoppede ikke her. Hverken på det professionelle plan – eller det private...