Irland i 60'erne. Margrets synd er, at hun bliver voldtaget af sin fætter, Bernadettes at hun er smuk og Roses at hun er ugift mor. De tre placeres mod deres vilje i et kloster og behandles som slaver. Reglerne i klostret er meget strenge, pigerne skal knokle 364 dage om året og udover det hårde arbejde bliver de sultet, pryglet og ydmyget på de værst tænkelige måder.
Narko-kuréren Manny er på spanden. Han har mistet 100.000 DM, som hans brutale boss afhenter om 20 minutter. Nu står Manny svedende i en telefonboks og ringer til sin kæreste Lola for at få hjælp. Efter en panisk samtale styrter den rødhårede punkpige Lola ud af døren. Hun har 20 min. til at komme op med pengene. Hun løber og løber og løber. Ellers er det sket med Manny.
Tidligere offentlig anklager Michael Clayton tager sig af det beskidte arbejde for et stort advokatfirma i New York. Desværre har skilsmisse, gæld og dårlig forretningssans efterladt Clayton noget udbrændt. Så da en af firmaets klienter får moralske skrupler, og der bliver brug for hans særlige evner, bliver det pludselig svært for Clayton at gå til opgaven med vanlig afslappede forhold til sandheden.
Ignacio er en kok på et kloster, der laver mad til forældreløse børn om dagen, mens han om natten forvandles til Nacho Libre - en berygtet bryder i trikot. Nacho anspores af gadebumsen Esqueleto "The Skeleton" til at udfordre Mexicos mest frygtede brydere til kamp for at redde børnene og gøre sine hoser grønne hos Søster Encarnación, der er hans inspirationskilde og forbudte kærlighed.
Willie Stark bliver en indflydelsesrig politiker, men undervejs bliver han lige så korrupt som dem, han i sin tid fordømte.