Byens Lys begynder med en spiddende kritik af pomp, pragt og formalitet, og slutter med en af filmhistoriens mest berømte scener. Filmen bevæger både hjerte og lattermuskler så meget, at den i 1998 indtog en plads på Det Amerikanske Filminstituts Top-100 over de bedste amerikanske film nogensinde. Talefilmene havde fået godt fodfæste, da Charles Chaplin gik imod strømmen med denne filmklassiker, der kun indeholder musik og lydeffekter, og ingen tale. Historien om Vagabondens forsøg på at skaffe penge til en operation, der vil give en blind blomsterpige synet tilbage, giver stjernen den ideelle ramme at fremkalde både sympati og latter i. Vagabonden spiller både gadefejer, bokser, rig skabekrukke og redningsmand for en selvmorderisk millionær, og hans budskab er usagt, men forstået af alle: Kærlighed gør blind.
Vagabonden Chaplin er på jagt efter rigdom i Yukon i denne udødelige klassiker. Oplev hvordan vagabonden forvandler elendigheden til en lykkelig stund, da han nyder sit Thanksgiving-måltid bestående af en kogt sko, forvilder sig ind i et hus, der hænger på kanten af en skrænt, indstuderer en snurrig dans og kaster sig ud i alle tænkelige farer med mod og mandshjerte. The Gold Rush er et filmisk vidunder.
Den 12-årige Ofelia rejser med sin gravide mor til skovene i det nordlige Spanien for at bo hos morens nye mand Vidal, en sadistisk kaptajn i Francos hær. Da Ofelia udforsker en stor stenlabyrint, viser den sig at være hjem for skovguden Pan. Pan overbeviser hende om, at hun er prinsesse i et hemmeligt undergrundsrige. Hvis Olfelia ønsker at vende tilbage til sit kongerige, så må hun udføre tre livsfarlige opgaver.
Dette stærke portræt af racespændinger i storbyen skabte stor opsigt overalt og vandt samtidig ros fra både publikum og kritikere. Det er årets varmeste dag - en eksplosiv dag for byen Bedfordstuyvesant, Brooklyn. Nabolaget vil aldrig blive det samme igen.
Erika Kohut er en midaldrende klaverlærer ved musikkonservatoriet i Wien. Hun bor sammen med sin mor, som hun har et had-kærlighedsforhold til. I sin fritid frekventerer Erika byens red light district og dyrker sin interesse for pornografi. En dag beslutter en af Erikas unge elever sig for at forføre den smukke lærerinde, som snart bortkaster alle sine hæmninger, så et intenst forhold kan tage sin begyndelse.
Illusionisten Eisenheim har succes med sine forestillinger på teatret i Wien, men den pragmatiske kronprins Leopold bryder sig ikke om hans numre. Han hyrer derfor politikchefen Uhl til at undersøge Eisenheim nærmere. Efterforskningen bringer Uhl på sporet af et gådefuldt mord og et komplot mod kejseren selv.
En ung mand (Johnny Depp), som udgiver sig for at være Don Juan, vil en sen aften kaste sig ud fra et tag i New York City. Psykiater Dr. Mickler (Marlon Brando) tilkaldes, og får Don Juan ført ned og indlagt. Hvad der først ligner vrangforestillinger er måske bare en evne til at bortvælge det lidenskabsløse. Psykiateren genfinder, under stærk indflydelse af sin patient, den gnist, som han i forholdet til sin kone (Faye Dunaway) ellers havde tabt
Justin Cobb er 17 år, og han sutter stadig på sin tommelfinger! Selvom det bekymrer hans mor, irriterer hans far og truer hans tilnærmelser til veninden Rebecca, er det først da hans \"guru\"-tandlæge, Perry, hypnotiserer ham, at Justin lægger tommelen på hylden. Men hypnosen lukker op for et væld af andre problemer. Og da hash og beroligende piller bliver erstatning for tommelfingeren, får Justin igen brug for helbredelse. En helbredelse, der er helt op til ham selv…
De to søskende og sociopater Valdemar og Alexandra, bruger tiden på at feste og genere andre mennesker. Da Valdemar møder pigen Rebekka, synes en udvej at forme sig fra deres destruktive hverdag. Men Alexandra bliver hurtigt tiltrukket af sin brors nye kæreste, og snart er der splid mellem de to søskende – som begge gør alt i deres magt for at glemme, hvad der i virkeligheden trænger sig på.