Det er sidste skoledag på en amerikansk high school. Året er 1976, der er svaj i bukserne og hash i piberne. Men selvom moden og rusmidlerne måske hører 70’erne til, føles portrættet af teenageårenes frustrationer og forventninger, sociale magtspil, kærlighed, vold og sex på ingen måde gammeldags.

Warner Brothers' opfindsomme, livsbekræftende musicals fra 30'erne, ofte med Busby Berkeleys koreografi og med sange af Harry Warren og Al Dubin, er blandt de bedste inden for genren, og 42nd Street fra 1933 er måske den allerbedste, de lavede. Det er en såkaldt backstage musical – en musical om det at lave en musical – og den blev i sin tid så stor en succes, at den reddede filmselskabet fra at gå fallit. Filmen er en evigt ung og frisk fest for øjet og øret.

Den tidligere football-stjerne Paul "Wrecking" Crewe havner i fængsel efter en spritdom, og her bliver han centrum i den lumske fængselsinspektørs planer om at oprette et football-hold blandt fangerne, som skal spille mod en flok sadistiske fangevogtere i en omgang testosteron-fyldt fængsels-football. Crewe får hjælp fra den legendariske træner Nate Scarborough og fængslets vicevært, og de gør sig klar til at give fangevogterne en røvfuld!

Egentlig var Charles Farmer uddannet astrofysiker, men som ung måtte han - meget mod sin vilje - forlade luftvåbnet for at redde familiegården. Nu står Farmer igen i dyb gæld til sin bank. Men end ikke truslen om tvangsauktion skal afholde ham fra at forfølge sin altoverskyggende drøm: at sende sig selv i kredsløb om Jorden i den rumraket, han flikker sammen i sin lade!