Jet Li spiller hovedrollen i denne action-fyldte martial arts-film, der er baseret på den virkelige historie om den kinesiske legende Huo Yuanja, der i begyndelsen af 1900-tallet modsatte sid udenlandske stormagter og med sin formidable kampsports-teknik forsvarede Kinas ære.

Da den niårige pige Pita kidnappes i Mexico City, går Creasy i aktion. Pitas rige forældre havde ansat Creasy som hendes bodyguard, men efter en hård fortid i CIA's antiterrorgruppe er Creasy mere til flasken end til skyderen. Nu kommer der andre boller på suppen, for der står en hær af lejemordere mellem Creasy og Pita. Og Creasy skal nok sørge for, at de alle får, hvad de har fortjent.

I 'Brothers' spiller Tobey Maguire og Jake Gyllenhaal rollerne fra Susanne Biers 'Brødre' (2004).Sam er den perfekte bror, der altid har gjort alt efter bogen og er fulgt i sin fars fodspor som officer i marinekorpset.Tommy er den uduelige bror, der aldrig har taget ansvaret for noget, har været ude i kriminalitet og som først lige er kommet ud af fængsel.Da Sam meldes død under sin seneste mission til Afghanistan, viser Tommy sig fra en ny side. Han træder til som broderens kæreste Graces største støtte og hjælper hende med børnene og med alt det praktiske. Med Tommy i Sams ansvarsbevidste rolle, hvilken rolle er der så tilbage til Sam, da han mirakuløst bliver fundet i live, bærende på en frygtelig hemmelighed fra sin tid som fange hos Taleban?Det er den irske instruktør Jim Sheridan, der står for denne amerikanske genindspilning.

"Milk" er den virkelige historie om bøsserettighedsforkæmperen, politikeren, ikonet, helten og fænomenet Harvey Milk. Hans liv ændrede historien, og hans mod ændrede mange menneskers liv. Harvey Milk var den første erklærede homoseksuelle politiker, der blev valgt til et offentligt embede i USA. Stedet var San Francisco og året var 1977 - Harvey Milk stod på randen af en ny tid og havde selv skabt et politisk gennembrud for homoseksuelles rettigheder og menneskerettigheder generelt. Kort tid efter valget blev Milk dræbt, skudt ned af en rival til embedet.

Under Vietnam-krigen bliver 5 soldater sendt på en mission. Missionen i sig selv er intet udover det ordinære, men Sergent Meserve har lagt specielle planer for denne vandretur. På vejen stopper de i en landsby, og her kidnapper delingen en ung pige, og tager med på turen. Soldaterne tæver og voldtager hende på skift, på nær en. Eriksson vil slet ikke tage del i voldsomhederne, og trodser derved den forskruede Meserve. Men hvad er reglerne i krig, og hvordan redder Eriksson sit eget skind og pigens?

Selvom Brad Whitewood jr. ikke kender sin far særlig godt, ser han alligevel op til Brad senior. Det får dog en brat ende, da det bliver klart, at senior er en usædvanlig hensynsløs kriminel, der ikke går af vejen for noget i forsøget på at nå sine mål - heller ikke voldtægt og mord.

Harold Abrahams vil bevise, at jøder er lige så gode som alle andre ved at løbe sig til olympisk guld i 1924 i Paris. Skotten Eric Lindell vil understrege sin kristne tros uendelige styrke ved at vinde samme medalje. To indædte mænd med viljer af stål og fødderne skruet rigtigt på. Men der er kun en medalje, der tæller.

Et fact-baseret drama om en gruppe teenagere der går sammen om at myrde én af deres egne, en sexforbryder.

Emmanuèle haster til hospitalet, da hendes 85-årige far, André, får et slagtilfælde. Et rigt liv fyldt med lidenskab og lunefuldhed er svundet ind til en svækket syg mand. André beder sin datter om hjælp til at afslutte sit liv. Nu må Emmanuèle og hendes søster vælge, om de vil imødekomme farens ønske eller prøve at få ham til at skifte mening.

Flere hundrede år efter slaget ved Dannoura, de Genji og Heike klaner ansigt ud igen i en fattig bjergby med en begravet skat legende. En revolver-svingende fremmed, en enlig gunman, bebyrdet med følelsesmæssige ar og velsignet med utrolig dygtighed, driver ind til byen og krydser stier med to stridende klaner, som er både på jagt efter en skjult skat i en fjerntliggende vestlige by. At kende hans tjenester er værdifulde for begge sider, giver han sig til klanen, der vil tilbyde den største andel af rigdom. Yoshitsune kommandoer hans Genji bande i hvidt, mens Kiyomori fører hans Heike bande i rødt. Forventningerne kolliderer som hovedaktørerne spekulerer hvilken bande pistolmanden vil slutte. Beskidte tricks, forræderi, lyst og endelig, kærlighed, få rodet sammen, da situationen bryder ind i et opgør.